Top 3 skridt mod at blive en eksponentiel organisation

Gæsteindlæg af iværksætter Kris Østergaard, medstifter af kontorfællesskabet DARE2mansion og accelerator programmet Thinkubator, der kørte for første gang over foråret i år. ’Exponential Organizations’ er en bog, der handler om hvorfor større virksomheder bør samarbejde med startups for at opleve eksponentiel vækst.

Det 20. århundredes industrielle forretningsmodeller virker ikke længere. I takt med at alting informationsbaseres, og bliver skalerbart, ændrer spillereglerne sig dramatisk. Det gælder ikke blot i forhold til, hvilke egenskaber ens produkter har, men også i forhold til hvordan man udvikler produkterne, driver sin forsyningskæde, organiserer virksomheden og indgår i relationer med kunder og partnere. Ja, det gælder sågar i forhold til ens virksomheds eksistensberettigelse. Det der gjorde dig stor i det 20. århundrede, kommer til at slå dig ihjel i det 21. århundrede. Der skal med andre ord helt nye boller på suppen.

Den måske mest indflydelsesrige business bog siden Blue Ocean Strategy, Eksponentielle Organisationer, beskriver dette paradigmeskifte i detaljer. Bogens hovedforfatter er Salim Ismail, en af medstifterne af Silicon Valley tænketankenSingularity University. Han har sammen med sine medforfattere dykket dybt ned i de egenskaber der karakteriserer virksomheder som Airbnb, Uber, Google, SpaceX, TED, Netflix og andre organisationer med hypervækst, der alle kan betegnes som eksponentielle organisationer – eller ExO’er. Fælles for dem er, at de har minimum 10x større output eller impact end deres konkurrenter og dermed kan gøre tingene 10x bedre, hurtigere og billigere. Det betyder, at de har så stor impact, at de ikke blot slår de nærmeste konkurrenter, de river tæppet væk under hele brancher.

Der er i alt 11 karakteristika, der beskriver eksponentielle organisationer, men hvis man gør bare 4-5 af dem rigtig godt, så har man potentialet til at blive en ExO. Uanset hvilke af de 11 karakteristika man strategisk vælger at fokusere på, så er der dog 3 ting som man, i vores optik, bør fokusere på fra start:

1. Identificer hvilke af dine ydelser der kan informationsbaseres – og gør det.
Kan dine ydelser informationsbaseres, så kan de også skaleres i hidtil uhørt tempo, og du kan skabe en langt mere lean og agil organisation. Det er ikke sådan, at der ikke længere er behov for organiske, analoge, face-to-face ydelser, men der bliver længere og længere imellem. Musik og film er allerede blevet digitaliseret med katastrofale følger for industrien, der har sovet i timen og stadig virker som om ihvertfald dele af den, er i dvale. Bogverdenen er i fuld fart på samme vej. Det er vist snart åbenlyst for enhver. Men tænk også på at den praktiskerende læge snart bliver overflødig, fordi en Watson-lignende intelligens kan diagnosticere bedre, at en del kirurgi vil blive udført af robotter inden for de næste 10 år, at det meste revisionsarbejde kan automatiseres, og at Uber sandsynligvis snart begyndert at udskifte deres chauffører med selvkørende biler. Et endnu større slag for taxa-industrien. Her batter wi-fi i bilen ikke meget. Eller hvad med produktudviklingsplatformen Quirky, der har digitaliseret hele produktudviklingskæde og bringer et produkt fra idé til hylde på 29 dage. Proctor & Gamble havde den gamle rekord. Den var på 300 dage. Selv biologien er blevet digitaliseret. Forskere kan i dag programmere DNA på Commodore 64 niveau. Næsten ikke til at fatte, vel?

2. Fastlæg dit Massive Transformative Formål.
Hvad er din eksistensberettigelse? Hvorfor er det vigtigt, at din virksomhed findes? Hvilken forskel gør den i verden? Simon Sinek taler om dit “why”. I eksponentielle organisationer taler de om det Massive Transformative Formål. Det er ikke længere nok kun at være i markedet for at skabe udbytte til dine auktionærer. Kunderne vil ikke finde sig i rent kommercielle udbydere, der ikke også har et større formål og medarbejderne gider ikke arbejde for dem. Onlinesko- og tøjretaileren Zappos MTF hedder f.eks. “Delivering Happiness”. Og de sælger sko. Men der er pokkers til forskel på, at stå op om morgenen for at sælge en snøresko i størrelse 43 eller for at gøre andre mennesker lykkelige. Det giver også virksomheden en langt større spilleplade i forhold til de indsatser de kan gøre rent marketingmæssigt. Googles MTF er “Organizing the World’s Information”. Det er bl.a. derfor, de kan lave selvkørende biler og Google Glass – produkter der tilsyneladende ikke har noget at gøre med deres kerneprodukt. Men de understøtter det større formål. Selv Coca-Cola har fået et MTF ”Open Happiness”, ikke ”Vi er i markedet for at maksimere udbytte for vores aktionærer og være den førende distributionskæde af sukkerholdige læskedrikke”. De fleste startups er født med et MTF. Det er deres rettesnor. Den lakmus test de kan holde alle deres aktiviteter op imod. Hvad er dit MTF?

3. Hav et uforbeholdet kundeperspektiv!
Hvorfor er Netflix blevet så dominerende en spiller? Delvist fordi de er lykkedes med at digitalisere Blockbusters fysiske ydelser, men i særdeleshed fordi de har udviklet state-of-the-art algoritmer, der sætter dem i stand til at individualisere deres tilbud til kunderne med ekstrem præcision. Hvad er det, der har gjort Airbnb, til verdens størte udbyder af overnatninger på bare 5 år, uden at eje et eneste hotelværelse? Især, at de er lykkedes med at skabe et community af både udlejere og lejere, der har så stærk en tillidsbase at man føler sig som en del af det samme fællesskab, når man deler sin bolig med andre eller selv indtager et andet menneskes bolig i den anden ende af verden. Hvad er det der har gjort Apple til den første virksomhed, der sandsynligvis når trillion-dollar værdisætningen? Det faktum, at de designer kundevendte interfaces, der har skabt uhørt stærke og brugervenlige kundeoplevelser i alle de kategorier, som Apple hidtil er entreret i. Værktøjerne er forskellige, men de har et meget klart udgangspunkt og mål: Kunden.

Faktisk burde det have været en top 4, for skal man som etableret organisation innovere, så er man nødt til at gøre det på kanten af sin organisation for at sikre at ens corporate immunforsvar ikke slår tiltagene ihjel. Men det er et helt blog indlæg for sig selv. Coming up.

Det er ikke længere et spørgsmål om man skal forsøge at udvikle sig til en eksponentiel organisation. Gør man det ikke, så er der stensikkert nogle andre der gør, og dermed løber afsted med den 10x fordel, som ExO’erne har. 40% af de eksisterende Fortune 500 virksomheder vil være væk inden for 10 år, fordi de ikke får tilpasset sig i tide. Den trend kommer Danmark stensikkert til at spejle. Danske virksomheders helt store fordel er, at de fleste er små nok til at kunne tilpasse sig meget hurtigt. Vores anbefaling er, at de gør lige præcis det!

Se det originale indlæg her.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Martin leblanc said:

    Hvis der er forbedringer af eksponentiel karakter, så giver det vel ikke mening at snakke om “10x”. En 10x forbedring er ikke imponerende hvis der reelt er eksponentielle funktioner i spil.

Top