Finansminister fra Storbritannien besøgte virksomheds-rede

Osborne i Founders House

Da Storbritanniens finansminister, George Osborne tog på en hæsblæsende tur gennem Finland, Sverige og Danmark på én dag gjorde han to stop i København. Han mødtes med Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i Folketinget – og så besøgte han Founders House.

Den omdiskuterede finansminister der vil føre en ‘strengere økonomisk politik end Thatcher’, besøgte for nylig København for en kort bemærkning. Finansministeren fra Storbritannien, George Osborne, havde – som et af bare to punkter på agendaen, et besøg på Københavns første kontorfællesskab dedikeret til ambitiøse teknologibaserede startups, Founders House, der ligger i Startup Village på Islands Brygge i København.

Ambassaden ringede til Founders House

Zenia W. Francker, er Direktør for det ældste kontorfællesskab i København fokuseret på teknologiske startups, og det var også en stolt vært, der viste finansministeren rundt på besøg. Hun fortæller, hvordan besøget kom i hus.

“Den engelske finansminister ville gerne møde startups og vækstvirksomheder. Den britiske ambassade identificerede Founders House og Startup Village som ‘an ideal place for the minister to meet when in Denmark'” forklarer Zenia W. Francker og betoner dermed den opmærksomhed kontorfællesskabet har fået inden for de senere år.

Hos Founders House skulle finansministeren vises rundt og deltage i en diskussion med ti udvalgte danske iværksættere. George Osborne skulle hente inspiration fra det danske startupmiljø, og opleve hvordan der i København er opstået et dynamisk miljø omkring de små nystartede teknologiske virksomheder med initiativer som Founders House og Startup Village på Islands Brygge.

Endnu mere fri bevægelighed mellem grænser
Før iværksætterne og finansministeren kunne nyde et glas og tale mere løst, var der en rundbordsdiskussion, med deltagelse fra både danske startups og branchefolk. Blandt andre deltog serieiværksætter Tine Thygesen og Just Eat direktøren for Danmark og Norge, Carsten Boldt.

Også yngre, men lovende, startups var repræsenteret, heriblandt Dan Rogers, produktchef i startuppet Peakon deltog i diskussionen. Han har arbejdet i et startup i London, og arbejder nu i et dansk startup. Han ejer stadig en andel af sin virksomhed i London, men han fortæller, at det er en stor udfordring rent skattemæssigt.

“Vi arbejder med teknologi og et globalt marked, men der er ikke fri bevægelighed. Jeg kan som person godt færdes frit, men ikke som forretningsperson,” forklarer Dan Rogers.

Driftsdirektør i spiludviklings-startuppet Na3m, Ryan Riegg fortæller, at de har haft lignende vanskeligheder, da de i høj grad er et globalt startup med rødder i Jordan og kontorer i fire lande.

“Na3m har kontorer i Danmark og Jordan and skal slås med skat og administration der er forskellig fra land til land. Men det giver os også forskellige goder. For eksempel i København er det let at rekruttere dygtige talenter, fordi folk ønsker en høj livskvalitet og være del af et blomstrende startup-miljø. Jordan tilbyder så andre fordele såsom skattefordele og en regering der støtter kreative bestræbelser,” forklarer Ryan Riegg.

Blandt iværksætterne omkring bordet var også iværksætteren Christian Steffensen, der er stifter og direktør af Churchdesk, et software til kirker i hele verden, der netop har fået en stor investering fra det britiske venturekapitalselskab Mangrove Capital Partners, og er på vej over Nordsøen for at reformere “The Church of England”.

Læs også

Top