Lars Fjeldsøe-Nielsen bliver partner i investeringsfonden Balderton

Danske Lars Fjeldsøe-Nielsen, tidligere vice-præsident i UBER er trådt ind som General Partner i investeringsfonden Balderton Capital.

Lars Fjeldsøe-Nielsen har været en del af mange succesrige digitale virksomheder i USA. Hans cv tæller i dag, UBER, Dropbox og Whatsapp, hvor han har fået et indgående kendskab fra de enkelte virksomheder, og hvad der skal til for at skabe kommercielle successer. Dette kan nu bruges, hvor han skal være med til sammen med sine engelske kollegaer at finde fremtidens UBER eller Dropbox.

“Folk omkring mig sagde, jeg var sindsyg, fordi jeg forlader UBER og Silicon Valley til fordel for at være tættere på familien i Danmark,” udtaler Lars Fjeldsøe-Nielsen til Techcrunch.

“Vi er glade for, at Lars har sluttet sig til Balderton og vil dele sin enestående ekspertise og entusiastiske engagement med vores iværksættere. Jeg er sikker på, at han vil hjælpe os med at finde de allerbedste digitale iværksættere i regionen,” udtaler Daniel Waterhouse, General Partner hos Balderton på deres hjemmeside.

Lars kender alt til vækst og var en af kernepersonerne bag Dropbox’ mobile strategi. Da han startede hos den amerikanske virksomhed, havde de få millioner brugere. Men 3 1/5 år senere med den rette mobilestrategi lå bruger tallet på flere hundrede millioner.

Alle ambitiøse danske iværksættere kan håbe, at dette betyder, at vi rykker lidt tættere på England og de venturefonde, der er derovre. Nu har vi ihvertfald en ambassadør siddende for bordenden hos en af de helt store.

“Noget jeg har lært ved at være hos UBER, Dropbox og WhatsApp er enkelthed i produktet. At gøre en ting rigtig godt og skalere udfra dette”, siger Lars Fjeldsøe-Nielsen afslutningsvis.

Læs hele artiklen på Techcrunch.

Skrevet af

Læs også

Top