200 Uber biler meldt til skat 

An illustration picture shows the logo of car-sharing service app Uber on a smartphone next to the picture of an official German taxi sign in Frankfurt, September 15, 2014. A Frankfurt high court will hold a hearing on a recent lawsuit brought against Uberpop by Taxi Deutschland on Tuesday.  San Francisco-based Uber, which allows users to summon taxi-like services on their smartphones, offers two main services, Uber, its classic low-cost, limousine pick-up service, and Uberpop, a newer ride-sharing service, which connects private drivers to passengers - an established practice in Germany that nonetheless operates in a legal grey area of rules governing commercial transportation. The company has faced regulatory scrutiny and court injunctions from its early days, even as it has expanded rapidly into roughly 150 cities around the world.   REUTERS/Kai Pfaffenbach (GERMANY - Tags: BUSINESS EMPLOYMENT CRIME LAW TRANSPORT)

Den amerikanske transport-tjeneste Uber gjorde sit indtog i Danmark tilbage i 2014, og siden har selskabet flere gange været i åben krig på taxa-markedet. På onsdag afholder en ny organisation af vognmænd og chauffører demonstration, og har meldt over 200 Uber-biler til Skat og 20 til politiet.

En ny brancheforening af Taxachauffører i Danmark (TiD) er både utilfredse og utålmodige, fordi politi og myndigheder ikke griber ind overfor Uber, hvor privatbiler efter branchens opfattelse kører taxa for branchens kunder, og har mistanke om, at privatbilerne, der kører for Uber, ikke betaler skat, skriver business.dk.

Uber er en kontroversiel tjeneste, der trods sin eksplosive fremgang i en lang række lande, har mødt indædt modstand fra den etablerede taxabranche, og det samme forudså man ville ske i Danmark. Ifølge TiD’s formand Søren H. Nicolaisen er det ikke kun konkurrencen fra transport-tjenesten Uber, som gør sagen til et følsomt emne, men efter egen efterforskning mener TiD, at de kan bevise overtrædelser af den danske taxa-lov.

“I 10 måneder har vi nu været vidne til, hvordan det taxilignende transportselskab Uber har virket på det danske taximarked helt uden de tilladelser og godkendelser, der er lovkrav på området. De har end ikke ansøgt om dette, så UBER arbejder helt bevidst og systematisk imod dansk lov. Deres vognmænd nægter tillige at tegne de lovpligtige erhvervsansvarsforsikringer, ligesom der hersker meget stor tvivl om, hvorvidt der svares korrekt skat af den indkørte fortjeneste,” fortæller Søren H. Nicolaisen til Business.dk.

Konkurrenter bliver jagtet ud af byen
Uber har flere gange lavet overskrifter, og taxachauffører har strejket og blokeret for Ubers service i London, Paris og mange andre lande og nu er turen kommet til Danmark, hvor transport-tjenesten syntes at støde på lovmæssige forhindringer gang på gang.

I 2014 skrev vi også historien om danske Drivr og den modstand, som de mødte både i Aarhus og København. Heldigvis var der et enkelt taxaselskab i København, der så muligheden i den innovative, digitale løsning, som Drivr tilbyder. De kunne se potentialet, og lavede et samarbejde med Drivr. Dette skete desværre ikke i Aarhus, hvor man i stedet jagtede Drivr chaufførerne ud af byen.

Læs også: Man kan ikke jage fremtiden ud af byen.

Om Uber tilfældet handler om konkurrence og markedsandele i taxa-branchen, eller der er tale om en reel overtrædelse, er ikke lovmæssigt afgjort. Det har endnu ikke været muligt for Berlingske at få oplyst hos Københavns Politi om status på Trafikstyrelsens anmeldelse af Uber for overtrædelse af taxaloven. På onsdag har TiD indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads, hvor det ventes, at 2-300 taxaer vil møde op.

Skrevet af

Læs også

Top