Arkiver

Content PartnereNyheder

Mangler din virksomhed kapital?

Det er ofte svært for nystartede virksomheder at skaffe de fornødne ressourcer fra bankerne, når det kommer til en eventuel udvidelse eller opkøb. Her er det nemlig nødvendigt med en vis grad af risikovillighed fra investorens side.

Bankerne baserer som regel deres udlån på en øget indtjening inden for kort tid og med en relativt lav risiko. Disse krav kan være ret svære at opfylde for små nystartede virksomheder, hvorfor banken ofte ikke er en mulighed eller kun kan tilbyde en lille del af den nødvendige kapital.

Vækstfonden kan hjælpe
Vækstfonden gjorde det muligt for Adm. direktør for Innovaid, Martin Hjort, at oparbejde en sund og innovativ virksomhed takket være et vækstlån på 2 millioner kroner. Dette beløb gjorde det i øvrigt også muligt at få bevilget en kassekredit på tilsvarende beløb af banken.

Vækstfonden var altså en særligt vigtig brik for Innovaid, som gjorde det muligt at stile efter nye vækstmål, hvor blandt andet Norge er et stort marked, der skal indtages. Martin Hjort regner med, at finansieringen gør Innovaid i stand til at fordoble omsætningen i løbet af de kommende to år.

Hvem er Vækstfonden?
Vækstfonden er statens finansieringsfond. Den primære vision er at yde et mærkbart bidrag til innovation og vækst i Danmark, hvor både, små og store virksomheder får adgang til en kapitalindsprøjtning.

Vækstfonden er en uafhængig fond med selvstændig lov og bestyrelse. Udover at stille kapital til rådighed, har Vækstfonden også en stor palet af eksperter, der står klar til at assistere virksomheder med deres handlingsplan og vækststrategi.

Hvad end du har en nyetableret virksomhed, ønsker at indtage nye markeder eller udvide din virksomhed, er Vækstfonden et godt sted at starte.

Den 22 september holder Vækstfonden gratis infomøder i henholdsvis Ringsted og Esbjerg, og den 23. september kan du møde Vækstfonden i Århus, hvor du kan blive klogere og se hvilke muligheder, der er for din virksomhed. Du kan læse mere om arrangementerne og tilmelde dig her.

Dette indlæg er sponsoreret

Skriv et svar