Dansk elbil slår verdensrekord

image_27728

I sidste uge lykkedes det det danske drag racing team, True Cousins, at slå den hidtil hurtigste tid sat i verden for elektrisk drevne biler.

True Cousins kørte med deres selvbyggede elbil, TC-X, i tiden 5,7465 sekunder over distancen 201 meter. Rekorden kom i hus på Malmö Raceway, som denne weekend var ramme for et stort arrangement, Malmö Open. Den danske elbil slog den forrige rekord på 5,9566 sekund, som blev sat i 2013 i USA.

Rekorden er den foreløbige kulmination siden fætrene, Hans-Henrik Thomsen og Glenn E. Nielsen, gik i gang med batteridrevet drag racing for 8 år siden. Undervejs er det blevet til 6 verdensrekorder med andre motorcykler og biler på el. 

“Det er super fedt. Vi har brugt så mange timer og penge på at nå hertil, og nu er vi virkelig de hurtigste i verden,” siger Hans-Henrik Thomsen.

Dobbelt så hurtig som Tesla
Accelarationen svarer til 1,5 sek på 0-100 km/h. Til sammenligning bruger den ellers forrygende hurtige elbil, Tesla Model S P85D 3,0 sekunder på at nå 100 km/h. TC-X har potentialet til at komme helt ned på 1 sekund.

“Vi tager det skridt for skridt, som vi altid har gjort. Men målet er selvfølgelig nu at slå vores egen rekord”, siger Glenn E. Nielsen.

Det har taget fætrene halvandet år at bygge bilen op til rekordforsøget, men med den imponerende udvikling de har været igennem, er det sikkert ikke det sidste, vi ser til de to fætre og deres elbiler.

Skrevet af

Læs også

Top