Teazr sikrer 1,6 millioner til test i USA

Trendsonline Teazr founders

Den danske datingapp Teazr har netop lukket en investeringsrunde på 1,6 millioner kroner fra ventureselskabet SEED Capital samt tre private investorer.

Den nye danske datingapp Teazr lancerede deres app for mindre end seks måneder siden, og har på nuværende tidspunkt 15.000 danske brugere og har netop lanceret i Sverige og Norge, lancerer om et par uger i USA, og så har de netop lukket en investering på 1,6 millioner kroner fra blandt andre SEED Capital.

Læs også: Dansk datingapp vil give søgende hjerter tryg interaktion

Nu går startuppet på togt i USA
Investeringen skal teamet bruge på at ansætte en udvikler og markedsføre deres app i de lande, hvor appen nu er lanceret. Derudover skal teamet skabe en solid basis i USA.

“Vi har lanceret i Sverige og Norge, og lancerer i USA indenfor et par uger, hvor det for alvor går løs. Halvdelen af teamet tager til Los Angeles og San Francisco for at markedsføre Teazr på universiteterne der, og tale med de amerikanske VC’s i The Bay Area,” fortæller medstifter, Daniel Delouya.

Læs også: CTO i Teazr: “Jeg lærte mig selv at kode som 11-årig”

63% af matches taler sammen
Teazer teamet har også for nyligt opdateret deres app med en række forbedringer som nyt design, nyt logo, ny swipe-navigation, og en ny unik feature. Den nye feature gør at den tekst brugeren sætter på sin selfie og sender til modparten, vil blive overført direkte til chatten – hvis der er et match. Formålet er at sætte samtalen i gang med det samme, og er en hel unik feature for appen.

Men allerede inden den nye feature blev implementeret var Teazrs succesrate, målt på faktiske samtaler mellem matches ret høj. Teamet fortæller at over 63% af folk der matcher også starter en samtale i appen.

“Vi er sikre på årsagen til dette, er de problemer Teazr løser i forhold til andre dating-apps; usikkerheden omkring hvem der gemmer sig bag profilen,” forklarer Daniel Delouya.

Teazr søger desuden en dygtig iOS-udvikler, som kan være med til at bringe appen ud på det amerikanske marked.

Læs også: Teazr teamet har vild energi: “Kemien var der med det samme” 

Læs også

Top