Daniel Mierzwinski: “Visioner skal ikke være på bekostning af livsglæde”

daniel

Daniel Mierzwinski er 26 år og kører til dagligt den succesfulde Instagram-startup Sponsta. Men før han nåede hertil, var han helt nede at ligge i støvet. Hør hvordan han samlede sig selv op, og hvordan oplevelsen har fået ham til at tage ansvar og givet ham et helt nyt syn på livet. 

”Jeg har altid haft en stor passion for at skabe,” fortæller den 26-årige produktchef i Sponsta, da vi går i gang med interviewet.

”Ikke bevidst på den måde at jeg vidste, jeg en dag ville springe ud som iværksætter. Men det her med at skabe noget selv, sætte sit helt eget præg, det har altid tiltalt mig”.

Når han tænker tilbage kan han se at det er noget der har fulgt ham, helt tilbage fra dengang, hvor han var DJ til familiefester og spillede Counter-Strike i folkeskolen.

”Jeg endte altid med at lave alt det udenom selve aktiviteten. Da jeg spillede Counter-Strike, var det hjemmesiden for klanen, jeg endte med at lave, og da jeg mixede musik, var det mere logoet, hjemmesiden og visitkort osv. der blev min ting. Jeg har altid haft en passion for at skabe ting,” fortæller Daniel.

Det starter med en 17årig dreng fra Solrød
Daniel Mierzwinski er vokset op i Solrød på Sjælland. Efter folkeskolen tog han på Roskilde Tekniske Skole, hvor han som en del af uddannelsen blev ansat som praktikant i reklamebureauet Vertic. Her fik han sin første erfaring med at programmere hjemmesider for store brands.

Hans første opgave var for gratisavisen Urban, der skulle have lavet en dealsite. Han blev tildelt opgaven den første uge, han var på arbejde og fik det fulde ansvar.

”En nervepirrende opgave for en dreng på 17,” siger han med et smil. Men han tog det i stiv arm og eksekverede. Siden fortsatte det kun med opgaver for store brands og en masse ansvar.

IMG_5688

Produktchef i Sponsta, Daniel Mierzwinski. Foto: Josefine Maria Hansen

Skabertrang og ansvar
Jobbet hos Vertic gav ham stor erfaring, men var ikke nok til at tilfredsstille hans behov for at lave noget han kunne sætte sit eget præg på. Det behov blev derfor kun forstærket.

I samme periode begyndte han at hænge ud med en gruppe drenge i Københavns festmiljø, som en ven havde introduceret ham for. De arrangerede fester og manglede én, der kunne lave hjemmesider og promoveringsmateriale. I en årrække på 2 år blev det således Daniels tjans. Ved siden af sit arbejde hos Vertic, byggede han hjemmesider, lavede promovideoer, designede logoer, visitkort og flyers for gruppen.

”Jeg blev ligesom deres fyr. Ham der stod for alt arbejde med promovering. Og det var fedt, fordi jeg fik fri leg. Jeg fik lov til at tage styringen helt fra start,” fortæller Daniel.

En del af eliten
I mellemtiden blev han ansat som udvikler hos et andet reklamebureau, In2media. Et sted der slog benene væk under ham.

”Folk var dygtige på et helt andet niveau her. De var superstars. Så det var et meget motiverende sted at arbejde. Jeg følte virkelig, jeg var havnet det helt rigtige sted,” fortæller Daniel.

Her mødte han Robin Nowicki, der lavede mange af de ting, som Daniel altid gerne havde villet. Han var digital planner i In2media.

”Vi blev gode venner, og jeg blev hurtigt mere og mere interesseret i det, han lavede. Jeg begyndte at rykke mig mere og mere i hans retning. Men så…”

Han læner sig tilbage og tage en dyb indånding.

”Så røg jeg i fængsel”.

”Pludselig smuldrede alt mellem hænderne på mig”
Han tager en tår af sit vand og forklarer.

”Mine venner fra byen var ikke et sundt miljø. Det kan jeg godt se i dag. Men jeg fik en masse anerkendelse for de ting jeg lavede for dem – hjemmesiderne osv. Og så var der nok nogen, der kunne se, at mine evner også kunne bruges til andre ting,” fortæller Daniel.

Så en dag blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne lave en kopi af et pas til dem. Det blev sagt meget henkastet, men jeg følte mig udfordret af at kunne løse opgaven. Jeg spurgte hvorfor, men de sagde, at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Men jeg ville få en Macbook for det,” fortæller Daniel roligt”.

Et pas bliver til et kørekort bliver til et..
Men det hele eskalerede. Den ene ting tog den anden, et pas blev til et kørekort, og pludselig var Daniel fanget.

”Jeg blev ved med at gøre det, fordi jeg på en eller anden måde var blevet ’hooked’. Efter at have lavet det første åbnede en helt ny verden sig for mig. Jeg fik en masse anderkendelse, som jeg ikke havde fået før. Nu synes alle mulige typer pludselig, at jeg var fed, fordi det jeg kunne, gav dem en masse muligheder. Det betød meget for mig dengang” siger han og tilføjer:

”Jeg var 20 år på det tidspunkt”.

Daniel blev anholdt af to politibetjente, mens han var på arbejde på In2media. Han blev varetægtsfængslet i en måned.

”Efter det smuldrede alt mellem hænderne på mig,” fortæller Daniel.

Når man har ramt bunden, er der kun to muligheder
”Da jeg blev løsladt, var mit største håb, at jeg kunne komme tilbage og arbejde hos in2media. Noget af det første, jeg gjorde, var derfor at gå en tur om søerne og få en lang snak med min gamle chef. Han er en meget sympatisk type. Det glemmer jeg ham aldrig for”

Selvom det var en god samtale, kunne Daniel ikke beholde sit job. ”Det var helt forståeligt,” siger Daniel.

Han tog derfor op på kontoret for at sige farvel til sine gamle kollegaer, og forklare dem, hvad der var sket. Han ville være helt ærlig. Oplevelsen var hård. Især fordi han sagde farvel til venner og et job, som betød meget for ham.

“Jeg havde jo levet et dobbeltliv de sidste 2 år og skulle nu ud og forklare mine forældre, venner og kollegaer hvorfor jeg havde gjort det, uden selv helt at forstå hvordan det kunne gå så vidt. Samtidigt skulle jeg forholde mig til hvad jeg nu ville med mit liv, ” fortæller Daniel.

Nu havde han to muligheder. Enten kunne han fortsætte i samme spor, der fik ham i fængsel. Eller han kunne viske tavlen ren og starte forfra. Han valgte det sidste.

Nu ville han i stedet sætte alt ind på at starte på ny og tage ansvar for sit liv.

Hyper Island blev redningen
“Jeg rådførte mig hos min gamle ven fra in2media, Robin som skubbede mig i den rigtige retning. Han foreslog, at jeg kunne begynde på Hyper Island, hvor han selv havde gået. Det er en kreativ business uddannelse med base i Sverige, der er rettet mod den digitale reklamebranche. Han fortalte, at det var her, han havde lært det han kunne, og jeg besluttede derfor at det var det jeg skulle,” fortæller Daniel.

Det blev til halvandet år, der var helt anderledes, end noget han nogensinde havde prøvet før. Der var ingen bøger, ingen karakterer, ingen rigtige lærere eller klasselokaler. Det er en skole, hvor man lærer gennem praksis. Man arbejder med rigtige kunder, på rigtige opgaver.

Her blev han aflært det, han havde lært i folkeskolen: at der kun er ét rigtig svar. Her var der mange forskellige løsninger. Det handlede kun om, hvad du selv kunne stå inde for.

”Man kan sige, det var lidt en helingsproces for mig,” forklarer Daniel.

Skolens store fokus på at skabe og tænke selvstændigt, gjorde at Daniel langsomt begyndte at få interesse for startupverdenen. Da han skulle i praktik, som sidste del af studiet, valgte han derfor at opsøge en startupvirksomhed. Valget faldt på tyske Vamos, en event-service virksomhed med hovedsæde i Berlin.

”Det var et sted jeg virkelig boltrede mig, fordi der var så meget ny viden at tage ind,” siger Daniel. ”Efter det vidste jeg, at startups var noget for mig.”

At indtage Danmark
Efter 7 måneder i Berlin var praktikforløbet og dermed uddannelsesforløbet hos Hyper Island slut og Daniel vendte tilbage til Danmark.

Han dannede sig et overblik over den danske startup scene og begyndte at opsøge og arbejde med de mennesker der kunne hjælpe ham videre i den rigtige retning mod at skabe sin egen virksomhed.

Efter utallige meetups og freelance jobs hos forskellige virksomheder, hvor han langsomt lærte miljøet at kende, valgte han at lave noget selv. Det blev til IDEAID, et non-profit hackathon i en god sags tjeneste. Teamet, han samlede, bestod blandt andet af en gammel kontorbekendt, Phillip Bock, som han kendte fra marketingsbureauet Konstellation.

”Vi kunne mærke, at vi virkelig var effektive sammen, Phillip og jeg. Der var vildt god energi mellem os. Så nærmest i samme øjeblik som folk var gået af scenen, og priserne var blevet overrakt til eventet, kiggede vi hinanden i øjnene og sagde: Det skal da ikke stoppe her vel,” griner Daniel.

3 dage senere gik de i gang med skabe Sponsta.

IMG_5711

Hvis ikke det gør dig glad, hvorfor gør du det så?
For bare 2 år siden, havde Daniel aldrig troet at han ville nå til hvor han er i dag. Han havde intet netværk, ingen plan, og følte at han stadig havde lang vej igen. Men langsomt kom han længere og længere ind i startupverdenen og tættere på de mennesker der kunne føre ham videre.

Så hvad skal der ske nu, spørger jeg ham. Han griner.

”Da jeg havde min sidste praktik-samtale på Vamos i Berlin, spurgte min chef mig om det samme: Hvad så nu. Dengang sagde jeg: inden for 2 år har jeg mit eget firma. Dengang var det mest drømmetænkning. Men det endte med, at jeg gjorde det”.

Planen er nu at nyde den rejse han er på og blive ved med at udvikle sig i det han laver.

”Jeg synes jeg er et godt sted nu. Det liv jeg levede før var fuld af stress og overraskelser som jeg ikke selv havde kontrol over. Nu vælger jeg min vej i livet, fremfor at lade livet føre mig. Nu gør jeg de ting, som giver mig reel værdi og ikke bare føles godt i momentet. Det er det livet handler om. Og det er Sponsta en stor del af nu,” fortæller han med et smil.

Han ser eftertænksomt ud i luften og tilføjer:

“Jeg har fået en chance for at have en indflydelse på en masse ting nu. Jeg har en vision om at det arbejdsmiljø jeg gerne vil skabe skal udkomme af kærlighed. Det kan lyde lidt hippieagtigt, men jeg tror jeg har siddet nok på et kontor med mennesker, der blev opslugt af et arbejde som de egentligt ikke brød sig om, til at vide, at det ikke gør nogen glade. Så en stor del af mine fremtidige visioner for min egen virksomhed er at tiltrække mennesker som tror på det og vil være med til at skabe et positivt miljø. Man skal selvfølgelig være en stor global virksomhed, og have visionerne til det, men det må ikke ske på bekostning af livsglæde og det at folk føler sig forbundet til hinanden,” fortæller Daniel.

”Ellers hvorfor gør man det så?”.

Læs også

Top