YoooWe surfer på bølgerne i USA

yooowe

YoooWe er over alle bølger I USA, med deres platform for udlejning af surf-, ski- og boardudstyr. Tilbage i juni vandt YoooWe Venture Cup 2015. Meget er sket siden, og vi har taget en snak med founder og CEO, Mads Misiak Friis for at høre hvilken vej vinden blæser for deres startup.

Øverst på ønskelisten hos YoooWe står der “sparke røv i USA” og “ny platform”. Det ene ønske er allerede opfyldt og i øjeblikket bor co-founder Silas Moestrup Pedersen i Californien, for netop at sprede YoooWe i USA.

Springer fra Danmark til USA
YoooWe lancerede deres platform i Danmark, som ellers ikke er den store hverken surf- eller ski-destination. Derefter har de taget næste spring direkte til USA. Rundt omkring i verden har de communitymanagers, som er med til at bygge brandet op.

“Vi er nødt til at være present på de største surflokationer. Det er en afgørende del af vores strategi”, forklarer Mads Misiak Friis.

“Platformen har fået en betydelig upgrade i forhold til betalingservice. Før havde vi kun Paypal, som var besværligt for vores brugere. Det var en af hovedårsagerne til, at startede med at teste i Danmark og først nu virkelig ekspandere”, siger Mads.

Senest har YoooWe deltaget i University Startup World Cup i København, hvor de trak en 2. plads hjem i deres kategori Mobile and Web. Deltagelsen i World Cup har givet teamet nye inspirerende kendskaber fra hele verdenen.

Vi skaber værdi!
På Sjælland kan man ikke surfe så ofte, og derfor er markedet for udlejning af surfudstyr ikke særlig stort. På de få dage om året, hvor man reelt kan surfe  på Sjælland er der nogen, som har fundet YoooWe.com.

“Vi har via vores platform givet andre muligheden for at surfe. Fortællinger som disse bekræfter os I at vores service skaber værdi for andre”, siger Mads og tilføjer, “Sikkerhedsudstyr til ski og snowboard er der overraskende stor efterspørgsel på i Danmark. Lavineudstyr er super dyrt, så derfor giver det mening at leje ud, når man ofte kun benytter det et par gange om året”.

Ikke nok timer i døgnet
Kendetegnet for mange iværksættere er, at de knokler derud af med 180 kilometer i timen. Mads kan uden tvivl nikken genkendende til det, når han siger at hans største udfordring er, at der ikke er nok timer i døgnet.

Verdensmesterskaberne i windsurfing blev for nyligt afholdt i Danmark, hvilket hører sjældenthederne til. Denne begivenhed gik YoooWe desværre glip af, selvom det var en kæmpe mulighed for at sprede deres budskab, lave samarbejde og møde deres brugere face to face. “Det er selvfølgelig ærgerligt at vi må takke nej, men samtidig er det kun fantastisk er der står så mange døre åbne. Vi må bare være benhårde og prioritere”, siger Mads.

Vi er ikke kun på udkig efter penge
I løbet af de næste par måneder har YoooWe investorer i sigte. I takt med at YoooWe har bevæget sig udenfor landets grænser er de på udkig efter den nødvendige kapital. “Vi har bygget vores platform, så nu har vi stor frihed til at tilføje alle de features, som efterspørges, men det kræver stadig kapital”, forklarer Mads.

Han bemærker også at de ikke kun er på udkig efter kapital. For YoooWe er det ligeså afgørende at finde investorer med de rigtige kompetencer, som kan være med til at løfte YoooWe mod et mål. “Vi er på udkig efter investorer med international erfaring, og gerne med baggrund i tech-startup eller vores industri”. Mads påpeger at deres største styrke er, at de ved, de ikke ved alt.

Hvornår får du nogensinde chancen igen?
For teamet i YoooWe er det afgørende at deres projekt ikke kun taler til investorenes pengepung, men også til deres personlige interesse. YoooWe appellere med deres platform både til det sociale og i høj grad også miljøet, eftersom de reducerer den samlede mængde af surf-, ski- og boardudstyr. Mads ligger ikke skjul på at den samlede motivation for YoooWe er at gøre en forskel og tilføjer “Hvornår får du nogensinde muligheden for igen at gøre en forskel for de 150 mio. mennesker, som surfer?”

YoooWe er allerede godt på vej med at snakke med investorer, så Mads tør godt lov at der kommer spændende nyheder inden for de næste par måneder.

 

Skrevet af

Læs også

Top