Bownty lancerer tv-kampagne

Tilbudsportalen Bownty har lanceret kampagnen ”Gør hver dag mindre hverdag”. Tanken bag kampagnen er at opfordre folk til at blive mere spontane.

Det kan være svært at finde rundt i de utallige tilbud på oplevelser, som flere hundrede udbydere står bag. Tilbudsportalen Bownty leder dig rundt i udbuddet af mange forskellige oplevelser. Bownty giver forbrugeren mulighed for at modtage foretrukne typer af tilbud på oplevelser i europæiske byer.

Tilbudsportalen samler tilbud fra omkring 1200 europæiske byer. Det giver dig som forbruger de bedste muligheder for at opleve fx Paris til attraktive priser.

Med kampagnen ”Gør hver dag mindre hverdag” sætter Bownty fokus på, at oplevelserne kan bringe mere spontanitet ind i folks hverdag og bryde med rutinerne.

”Hos Bownty plejer vi at sige, at faste rutiner er vores værste fjende, så vores mission er at give forbrugerne flere gode oplevelser og tilføre mere spontanitet i hverdagen. Nogle gange kan en ganske almindelig hverdagsoplevelse være med til at bryde de daglige rutiner, og det er netop det, vi gerne vil vise danskerne. Vores oplevelse er nemlig, at de fleste har en tendens til at sige, at de er mere spontane end de rent faktisk er,” udtaler Steffen W. Frølund i en pressemeddelelse, stifter og CEO hos Bownty.

Årsagen til kampagnen er, at man ønsker at udbrede kendskabet til Bownty.

”Der er vidst ingen tvivl om, at TV stadig er det dominerende massemedie, når det kommer til at sprede et budskab og øge kendskab til sit brand blandt en stor befolkningsgruppe. Det er også derfor, at vi har valgt at have det som en del af vores marketingmix. Fordi vi ønsker, at så mange som muligt skal kende til Bownty,” fortæller Steffen W. Frølund i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske Bownty bliver førende på det europæiske marked med opkøb af konkurrent

Samarbejde med CP+B

Bownty har oplevet stor vækst siden virksomheden blev grundlagt. I dag er der 34 ansatte, og Bownty er på vej mod en yderligere internationalisering. Det var bl.a. derfor valget faldt på CP+B, da der skulle vælges kreativ partner.

”Vores valg faldt hurtigt på CP+B Copenhagen, da de meget hurtigt satte fingeren på en væsentlig forbrugerindsigt, som vi kunne nikke genkendende til. Altså det faktum at de fleste mennesker giver udtryk for en større spontanitet i hverdagen end hvad der viser sig at være sandt. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at CP+B Copenhagen både praktisk og konceptuelt var den helt rigtige medspiller i forhold til at skabe en kommunikationsplatform, som vi kan bygge videre på internationalt, ” forklarer Steffen W. Frølund.

Også hos CP+B er man glade for samarbejdet. Mathias Birkvad, direktør i CP+B udtaler i en pressemeddelelse:

”Bownty er en ung, ambitiøs og vanvittig spændende virksomhed. Den er drevet af dygtige mennesker, der har en stærk iværksætterånd og et, for Danmark, unikt internationalt perspektiv. For os på CP+B Copenhagen er det enormt spændende at være med på rejsen. Det er ikke hver dag man får muligheden for at være medskaber af en ny international kommunikationsplatform, en helt ny visuel identitet og en kampagne, der afvikles på nogle af de største europæiske markeder. Markedet for deals har et stort potentiale, og Bownty kunne meget vel være den næste Momondo inden for sin kategori.”

Læs også: Bownty har fokus på brugerne

.

Skrevet af

Læs også

Top