Trendsonline til Iværk&Vækst: Snapshots fra eventet

IMG_0650

Det var alt fra 16-årige studerende til 50-årige nyudsprungne iværksættere, der var blandt deltagerne til gårsdagens Iværk&Vækst arrangement – Danmarks største inspirationsforum for iværksættere og idemagere. Vi bringer her nogle reaktioner fra dagen.

Iværk&Vækst løb i går af stablen for 11. år i træk og endnu en gang var folk fra hele landet mødt talstærkt op for at blive inspireret og netværke med ligesindede fra miljøet. Adressen var Ocenankaj 6 i Københavns Nordhavn og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Trendsonline spurgte et udvalg af deltagerne, hvorfor de var kommet, og hvad de gerne ville have ud af eventet.

IMG_0650
Arina Woron, 31, Nørrebro og Anya Woron, 28, Østerbro.

Hvilket mærkat har i på i dag?

“Iværksættere”

Hvorfor er i her i dag?
Arina: Vi er her for at få inspiration fra de andre iværksættere og spare med dem i forhold til, hvordan de gebærder sig. Vi har et undertøjsfirma sammen, som vi startede for et lille års tid siden. Det hedder Woron, ligesom vores efternavn.

Anya: Vi er søskende.

 

IMG_0653
Anna Jørgensen, 16 år, Frederiksværk

Hvilket mærkat har du på i dag?

“Studerende”.

Hvorfor er du her i dag?
“Jeg går på handelsskolen i Hillerød N og er her med min klasse. Vi har innovation som fag, så er herinde for at lære noget om det og se hvad andre fra miljøet har gjort”

“Jeg har ingen specifikke forventninger. At få noget inspiration måske”.

 

IMG_0656
Simon Bak Nielsen, 22, Nykøbing Falster

Jeg kan se du har taget et iværksættermærkat på?

“Ja jeg har min egen virksomhed, som er i opstartfasen nu. Udover det er jeg studerende – jeg læser en professionsbachelor i ionnovation og iværksætteri i Næstved ”

Hvorfor er du her i dag?

Det er i forbindelse med min uddannelse. I stedet for at sidde på skolebænken, så har vi valgt at tage herud for at prøve at netværke lidt, og møde nogle nye mennesker. Få nogle spændende ideer. Jeg har været her et par timer nu og har set nogle ret sjove virksomheder – lidt anderledes end hvad man ellers plejer at se i bybilledet.

Hvad forventer du at få ud af eventet?

Jeg forventer at få nogle kontakter og måske også det at sparre med nogle mennesker og drage nogle erfaringer fra mennesker der har været i erhvervslivet lidt længere tid end jeg har.

 

 

IMG_0659
Frederik Pyno Herlman, 16 og Mathias Herlman, 16. Begge fra Tune.

Hvilket mærkat har i på i dag?

Mathias: Vi er studerende. Vi går i 10. klasse i Roskilde.
Frederik: Efter det regner vi med at læse på HHX og iværksætterlinjen.

Hvorfor er i her i dag?

Frederik: Vi er her primært for at få noget inspiration. Vi har nogle ideer til en app, vi gerne vil udvikle. Vi tænke det kunne være sjovt at se, hvad det var for noget. Det er første gang vi er her.

Mathias: jeg er her også for at få inspiration og tale med nogle mennesker om, hvordan de startede og markedførte deres virksomhed. Jeg forventer at jeg får lært noget nyt, får talt med en masse mennesker og kommer mere i dybden med, hvad det vil sige at være iværksætter.

 

IMG_0662
Susanne Ringstrøm, 52, Roskilde

Hvilket mærkat har i på i dag?

Iværksætter.

Hvorfor er du her i dag?

“Jeg er her fordi jeg lige har startet et lille firma. Jeg har lige fået CVR-nummer. jeg var også med på messen sidste år, hvilket var en rigtig god oplevelse. Så jeg er her for at få ideer og lidt input, måske lidt sparring. Jeg glæder mig også til at høre foredragene”.

 

 

 

Top