Jesper og Mikkel om løvens hule: At forhandle under pres

Loevenshule

Tirsdag d. 29 rullede DR’s program ”Løvens Hule” endnu engang over skærmen. Denne gang fik vi fornøjelsen af, at møde de to jyske iværksættere Jesper Ernst Hvejsel og Mikkel Harken Salling, som imponerede løverne med deres produkt Razorpit og ganske uventet, en række andre succesfulde webbutikker.

I fjerde afsnit af DR programmet løvens hule var de to iværksættere Jesper Ernst Hvejsel og Mikkel Harken Salling forbi de fem kompetente og ikke mindst velhavende løver. De to iværksættere bad om en investering på én million kroner for en ejerandel på 10 procent i deres virksomhed Razorpit.

Ikke langt inde i præsentationen tager situationen en uventet drejning, da det går op for de fem løver, at Razorpit ikke er det eneste interessante Jesper og Mikkel har taget med sig ind i hulen.

En tur i matas blev begyndelsen

Tilbage i 2006, da online shopping var for de modige og it-ferme personer startede Jesper og Mikkel deres første webshop made4men.dk. Det startede med en tur i den lokale Matas forretning, hvor mange mænd ikke altid føler sig på hjemmebane, oftes fordi situationen til tider kan føles pinlig og uvant. Denne følelse sad Jesper også med efter sit besøg i Matas forretningen, hvoraf ideen til made4men.dk opstod – hudpleje til mænd på nettet.

I dag hedder virksomheden firtalweb.dk og de to iværksættere kan bryste sig af en lang række succesfulde webshops herunder: Razorpit, Made4men, Helsebixen, incover og Viivaa – og det var netop disse forretninger løverne endte med at se potentiale i.

Mikkel fortæller at det var en intens oplevelse, at pitche for Løverne.

”Man er lidt nervøs til man lige kommer i gang, men da først Jesper Buch sad og klappede efter vores indledende pitch, så vidste vi at vi var på rette vej og at vores stil matchede Løvernes forventninger”. Jesper tilføjer, ”men vi var altså on the spot i en time og tyve minutter, hvor Løverne skiftedes til at stille spørgsmål, mens vi stod under projektørerne. Især da vi skulle forhandle valuation på plads var der pres på. Vi kunne ikke rigtig diskutere mulighederne, selvom vi vendte ryggen til Løverne. Vi havde stadig mikrofon på og vidste ikke om alt vi sagde ville blive sendt ud til hele Danmarks befolkning”.

Læs også: Washa om Løvens Hule: “Erfaringen er mere værd end pengene”

presse-3

Fem hjerner er bedre end to

Afslutningvis endte det med, at de to iværksættere fik hele tre millioner kroner med hjem i stedet for den ene de bad om. Men med de tre millioner, fik tre af løverne (Christian Stadil, Tommy Ahlers og Jesper Buch red.) også en samlet bid på 15 procent af alle deres virksomheder.

Beslutningen omkring virksomhedens valuation, som i starten lød på 25 millioner og efter en forhandling med løverne endte på 20 millioner siger Jesper Ernst Hvejsel var et aktivt valg.

“En valuation på 20 millioner og sågar også 25 millioner er forholdsvist lavt sat fra vores side, men vi valgte aktivt at værdisætte lavt, da vi hellere ville have de tre millioner og ikke mindst de tre investorers erfaring, netværk og viden end en høj valuation, som ikke kunne imødekommes. Den lave valuation har givet os de rette terms at arbejde videre ud fra, og vi er ikke tvunget til at gå på kompromis med måden vi driver vores forretning.” Fortæller Jesper Ernst Hvejsel.

Valuation er et udtryk for, hvad virksomheden er værd i dag i forhold til dens fremtidige indtjening og potentiale. Det kan være en svær disciplin, for i sidste ende er værdien af din virksomhed det, som en investor eller køber vil betale.

Flere opkøb i fremtiden

Tre måneder er gået, og strategien for det videre samarbejde er blevet drøftet nøje. Planen er, at virksomheden firtalweb investerer i to nye virksomheder hvert år. Opkøbsemnerne skal omsætte for 10-50 millioner kroner, men skal hver især kunne nå en omsætning på 100 mio inden år 2025, hvor firtalweb forventer at have en samlet omsætning på en milliard kroner.

Christian Stadil og Tommy Ahlers fungerer på nuværende tidspunkt som aktive partnere i advisory boardet, hvor Jesper Buch derimod må give sparring via skype og mails, grundet hans nuværende bopæl i Spanien. Målet er, at de skal forblive engagerede i arbejdet med virksomhederne og det lader heller ikke til, at en yderligere investering fra løverne kun er ønsketænkning – tværtimod.

Skrevet af

2 kommentar

  1. Pingback: DR søger igen iværksættere som tør gå ind i Løvens Hule - Trendsonline.dk

Top