Gamechangere ændrer spillereglerne på eksisterende markeder

Mange platforme blive skudt i gang af unge iværksættere, der tænker nyt i forhold til de eksisterende brancher. Men hvad sker der, når nye virksomheder rykker på den traditionelle opfattelse af markeder?

Der findes mange muligheder, når vi skal have løst et problem hurtigt og effektivt. Man kan for eksempel stå over for at skulle købe en brugt bil, opbevare sine overflødige ejendele i kasser eller holde styr på projekterne på arbejde. Det kan dog være svært at finde ud af, hvilken løsning man skal bruge. Her er nogle af de danske startups, der vil løse dine problemer.

Autouncle – gør markedet mere gennemsigtigt for forbruger og forhandler
Bilsøgemaskinen og prissammenligningstjenesten Autouncle er en af de aktører, der har ændret på spillereglerne på markedet for brugte biler. Det er et marked med en del traditionelle markedspladsspillere og her har Autouncle gjort markedet mere gennemsigtigt for forbruger og forhandler. Det har de gjort ved at samle alle biler til salg og give hver bil en uafhængig vurdering af salgsprisen ud fra en statistisk algoritme, der automatisk scanner og analyserer markedet.

”Den centrale gamechanger er, at vi vil skabe gennemsigthed på et ellers uigennemsigtigt marked, så forbrugerne bliver trygge ved prisen. For forhandleren er det også en fordel, fordi det giver mere købsafklarede kunder, der beslutter sig hurtigt. Den nye gennemsigtighed er derfor et win for både forbrugere og forhandlere”, forklarer Johan Frederik Schjødt, direktør og medstifter af Autouncle.

Fjerner mellemanden
En anden radikal forskel på søgemaskinen Autouncle.dk og de traditionelle markedspladser er selve forretningsmodellen. Hvor den traditionelle markedsplads ofte er en slags mellemmand i kommunikationen mellem forbrugere og forhandler, linker Autouncle forbrugeren direkte over til forhandlerens egen hjemmeside.

”Vi linker direkte over til forhandleres hjemmeside, så vi skaber direkte kontakt mellem forbruger og forhandler. Vi lever med andre ord ikke af at holde på forbrugerne, men på at sende dem videre til forhandlerens egne hjemmesider,” siger Johan Frederik Schjødt.

Det har dog ikke været en let opgave at komme ind på et markedet, hvor tunge spillere som eBay, der bl.a. ejer Bilbasen har været længe. Det har allerede ført til 5 sager i retten mellem eBay og Autouncle, hvor Autouncle har vundet de fire.

”Det er hårdt for en lille startup at være oppe imod så stor en spiller som eBay. Og omgangene i retten har kostet os dyrt i advokatregninger. Men det, der holder os oppe, er, at vi ved, at gennemsigtighed er en del af internettets dna, og kan ikke bremses af advokater sat i verden for at beskytte en forretningsmodel, som udviklingen er ved at løbe fra”, uddyber Johan Frederik Schjødt.   

Trods modstand er efterspørgslen hos forbrugerne høj, og Autouncle vandt i 2013 e-handelsprisen, som er arrangeret af Foreningen for Dansk Internet Handel.

Læs også: Autouncle vs. eBay: forbrugerhensyn og retten til data

Gobox – gør det let at opbevare sine ejendele
Det er ikke kun Autouncle, der har ændret spillereglerne på eksisterende markeder. Også gobox har flyttet på opfattelsen, når det gælder opbevaring af ejendele, forbrugeren ikke har plads til i hjemmet. Der er flytte-og opbevaringsfirmaer i forvejen. Det gobox gør er at skabe ”convenience” for forbrugeren, og ifølge Felipe Kasinsky, direktør i gobox, slipper man for besværet med opbevaring, når man få det ordnet via www.gobox.dk.

”Forskellen med gobox er, at der ikke er noget besvær. Personer behøver ikke gå til et opbevaringssted adskillige gange og gå igennem de forskellige ejendele for at finde den specifikke ting, man har brug for. Kunder kan bevare overblikket over hver ejendel qua vores platform og vælge, hvilken ejendel de vil modtage hjemme eller på kontoret”.

Læs også: Ny dansk opbevaringsservice er Dropbox for dine fysiske ting

Også reklamering er vigtigt for at få folk til at blive opmærksomme på, hvad gobox kan, og hvor de kan gøre en forskel.

“Mange mennesker er ikke nøjagtigt klar over, hvad ”selv-opbevaring” er. Derfor er reklamering vigtigt. Vi har ikke mødt nogen kritik fra flyttefirmaer, da vi komplementerer hinanden på forskellige områder. De hjælper folk med at pakke og flytte. Vi skaber plads i folks hjem og opbevarer deres ejendele sikkert, ” forklarer Felipe Kasinsky.

Geniebelt – en nem måde at holde styr på sine projekter
En tredje aktør der har skabt noget nyt er Geniebelt. Konceptet går ud på at hjælpe folk med at holde styr på deres projekter. Byggebranchen er i essens en branche, der overlever på samarbejde og kommunikation. Det geniebelt kan gøre er at facilitere kommunikationen mellem de involverede parter på projekterne.

”Om projekter er der mange mennesker, der mødes, der ikke kender hinanden. Hvor andre udbydere løser et specifikt problem i form af en arbejdsopgave/et område, så binder vi kommunikationen sammen imellem grupper, som andre udbydere ikke gør fx Trello, ” udtaler Ulrik Branner, marketingdirektør i Geniebelt.

Geniebelt har med sit koncept ikke mødt decideret modstand på markedet. Men der er visse udfordringer ved at komme ind på et eksisterende marked.

”I Danmark har vi ikke mødt åbenhed. Jeg har ikke mødt decideret modstand. Jeg tror, at vi i Danmark er meget tilbageholdende. Vi har ikke nogle direkte konkurrenter, da de ikke har en samlet kommunikationsplatform. I USA og Belgien har de det samme produkt, som os, og de har været åbne og imødekommende over for os”, uddyber Ulrik Branner.

Læs også: Geniebelt rammer en milepæl med flere tusinde brugere i hundrede lande

For gamechangere kan det være svært at komme ind på eksisterende markeder med tunge spillere. Trods det til tider kan være svært at ændre på spillereglerne, tyder alt på, at forbrugerne er vilde med de nye koncepter, og at gamechangere er kommet for at blive.

Skrevet af

Læs også

Top