Vinderen af Investor Ball kan forhindre genindlæggelse af psykiatriske patienter

Der var spænding i luften, da vinderen af Student Startup Investor Ball skulle kåres hjemme hos den amerikanske ambassadør d. 24. september. Læs med her og hør hvem, der fik topinvestering på dagen?

Da de 16 deltagere havde pitchet deres idéer, gik investorer rundt med papirpenge ”Argos dollarsedler”. De skulle lægge pengene hos det startup, de mente var bedst at investere i.

Vinderen af Student Startup Investor Ball blev Daybuilder, en mobil app, der skal forbedre kommunikationen mellem patient og behandler.

Bag appen står Lasse Benn Nørregaard og Philip Løventoft. De to udviklede appen mens de gik på universitetet. Det var deres vejleder, som informerede dem om, at der ikke blev udviklet meget software til socialt udsatte på det tidspunkt.

”Vi kiggede bare på, hvilke grupper der findes af socialt udsatte, som vi kunne udvikle en app til, som kunne hjælpe i deres liv, hvor det også er realistisk, at man får udviklet appen og få den testet i deres dagligdag. Det var sådan det startet”, siger Lasse.

På baggrund af workshops med psykiatriske patienter og sparring med psykiatere, udviklede Lasse og Phillip en prototype, der strittede i mange retninger.

”Men vi så der var interesse fra patienter og klinikker, og vi blev enige om at lave en løbende brugermåling gennem selvregistrering og monitorering. Derfor valgte vi at gå videre med det”, forklarer Lasse.

Daybuilder kommer til live
Processen i samspil med patienter, psykiatere og Center for Sundhedsinnovation (der ikke findes i dag), kom Daybuilder til live.

Patienten kan via appen holde styr på dagen ved at indtaste data om ens humør, søvnrytme, medicinering, stress, motionsrytme osv.

Formålet er at hjælpe patienten til at få overblik over de enkelte dage. Ligeledes skal det hjælpe behandler, da han ved hjælp af de indtastede data får en dybere indsigt i patientens tilstand. På den måde har behandleren bedre forudsætninger for at vurdere, om patienten har brug for anden medicin eller pleje.

Appen går under kategorien welfare-tech, da den kan hjælpe til, i de tidlige faser at afklare, om patienten har brug for en anden behandlingsform. Dermed kan Daybuilder være med til at forebygge genindlæggelse af psykiatriske patienter, som kan spare samfundet for ressourcer og penge.

Personlig gevinst ved at deltage i Growth Academy og Investor Ball
Lasse siger om deltagelsen i Growth Academy og Investor Ball, at udbyttet har været stort.

”Hele Growth Academy forløbet har givet super meget på pitch training. Hvad skal du sige, når du kun har 2 min for at få folks interesse? Vi har været til mange arrangementer, hvor det virker til, at der er interesserede investorer, som er seriøse, og man får feedback, der er kvalificeret”.

Næste skridt for Daybuilder
Der er styr på produkt og tests hos Daybuilder. Pengene fra investorer skal gå til at oppe salgstyrken, så man kommer bredere ud, forklarer Lasse.

”Vi har produktet og har test i gang, så det er ikke det, som skal op og køre. Vi er ikke de fødte salgsmennesker, da vi har baggrunde som dataloger, derfor skal vi have nogle flere salgserfarne på teamet”.

Læs også: 16 Startups klar til Investor Ball

Skrevet af

Læs også

Top