Kidup får Jesper Buch ombord i femte program af Løvernes hule

kidup_screen

Her til aften blev den første Startup Weekend alumni smidt for løverne i DR program der de seneste fire tirsdage har erobret bedste sendetid på DR1. Christoffer og Philip sejrede med en super god pitch, der fik løven – og faderen – Jesper Buch til at smide 200.000 kr. for 10 pct. af ejerskabet i deleøkonomi konceptet Kidup.

Kidup blev en realitet efter en hård weekend hvor undertegnede skribent var forbi eventet, hos Startuplabs i Aarhus, med min på daværende tidspunkt 1,5 årige søn i hånden. Under weekenden blev konceptet ændret fra et community, hvor man kunne stille dumme spørgsmål til en mellemmand for leje af babyudstyr.

Iværksætterweekenden, Startup Weekend, endte med, at man stod med et projekt og et kerneteam på fire mand, der ville arbejde videre med projektet, siden weekenden er der efterhånden gået over 12 måneder, og i dag er de klar til at lancere hjemmesiden til den store offentlighed.

AirBnB for x, y og z

Deleøkonomi er også i fokus hos Kidup, og man kan ikke åbne et medies hjemmeside eller en avis, uden at ordet deleøkonomi er nævnt.Det er særligt historier om dette fænomen, hvor det handle om at dele alt mellem himmel og jord, og dem der ejer markedspladsen for private biler, ekstra plads i kælderen eller sportsudstyr, tager en mindre bid af hver transaktion, der foretages gennem deres platform.

Tidligere har vi set delebiler i flere versioner, men hvor delebilsplatformen GoMore.dk, som den ene løve Jesper Buch også har investeret i, i dag er blevet markedsleder. Finalisten til IT-Guldæg og desuden vinder af Venture Cup konkurrencen, Yooowe, er deleøkonomi for surf- og sportsudstyr, og hvis man tager en tur rundt på surfbrættet på nettet, så finder man nemt tusindevis af koncepter, der vil være AirBnB for x, y og z.

Leje af babyudstyr er set før, og flere danske virksomheder har også haft det fokus. Her har MUU.dk, Lejenbarnevogn.dk, Joselingcph.dk været, og er endnu, nogle af spillerne på det marked. I USA har der også været flere forsøg og i Europa har blandt andre franske Babytems.com prøvet at få fat i markedet, men uden den store brugertilstrømning.

Kidup har med løven Jesper Buch en unik mulighed. Jesper Buch må gennem investering fra Gomore.dk have en god viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man forsøger at få en betydelig plads på et marked.

“Jeg tilbyder 200.000 for 15 % og men der er en klausul og det er jeg er den eneste. Jeg vil ikke have alt det støj”, siger serieiværksætter og investor Jesper Buch. Han ændrer dog buddet senere til 200.000 for 10 procent.

Danske Reshopper er over de seneste år blevet den foretrukne platform på køb og salg af brugt babyudstyr, og virksomheden har på godt tre år fået over 100.000 brugere i Danmark. Reshopper gjorde det nemmere for forældre at finde andre forældre, der havde fyldt garagen op med ting, som de ikke længere brugte. Via en simpel lokationsbaseret model kan Reshopper brugeren hurtigt finde frem til brugt legetøj i nærheden, uanset hvor man befinder sig i Danmark.

Babysam gør forældre fattige
Forældre skal have det nemmere, og der skal ikke investeres et massivt beløb, når man venter det første barn. Normalt står man med en indkøbsseddel så stor og et besøg i Babysam og lignende kan gøre selv en velhavende fattig. Her vil Kidup sætte sig på markedet for leje af brugt babyudstyr i det lokale miljø – og på sigt det nationale – og hvis alle planerne går efter hensigten også internationalt. Så når du rejser til en destination, skal det være muligt at leje dit babyudstyr, så du ikke skal til at sende det med flyvemaskinen.

“For førstegangsforældre er man ofte et let offer, når der skal købes udstyr. Forældre vil jo gerne have det allerbedste til barnet. Men de har måske ikke rigtig noget at måle det op imod og tager det dyreste. Så Kidup bliver forældre til forældre kommunikation frem for en 18-årig ekspedient i Babysam,” udtaler Christoffer Immanuel til Politiken.

Kidup står foran samme rejse som Reshopper har været på, men hvor Reshopper byggede deres forretningsmodel på noget, der var set før, så står Kidsup med en øvelse, der ikke er den nemmeste i verden. De skal ændre holdningen fra sippede forældre, der ikke vil bruge de første to dage på at koge legetøj eller rense barnevogn til convinience ved at være fri for at have alt stående i skuret. Andre har prøvet det uden held før, det bliver spændende at se om Kidup knækker nøden og laver en AirBnB for babyudstyr.

Skrevet af

en kommentar;

  1. jonathan@listenlouder.dk'Jonathan Løw said:

    Fin anmeldelse af det seneste Løvens Hule Afsnit. Synes måske man kunne nævne, at der faktisk findes masser af disse sites i udlandet (share economy) – også i nicher som den, Kidup gerne vil ind på. Det gælder eksempelvis tyske MeineSpielzeugkiste.de https://meinespielzeugkiste.de/ , som har været igang i flere år.
    Det samme kan siges om de cleaning-services, der har været med i de tidligere afsnit af programmet. Her findes i udlandet f.eks. http://www.getwashio.com og mange flere.

    Det understreger igen, at det vigtige ikke er den gode idé, men den gode eksekvering og det rette team. Noget der i mine øjne fokuseres alt for lidt på i programmet. Men det er selvfølgelig også primetime og ikke iværksætter-tv.
    Bliver spændende om Buch kan hjælpe Kidup derhen, hvor de gerne vil. I hvert fald klogt de fravalgte Stadil og gik med én, der er mindre store og flotte ord og mere action og målbarhed.

Top