Arkiver

Content PartnereIværksætterlivNyhederUngt Tech

En succesfuld iværksætter fra udkantsdanmarks Korsør

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med DANA – A-kasse for selvstændige. Udover kurser og workshops rettet mod selvstændige tilbyder DANA også arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og anden rådgivning rettet mod selvstændige.

Det er ikke så ofte, at man hører om dem: udkants-iværksætterne. Men på trods af et mindre kendt postnummer og et mindre sprudlende iværksættermiljø viser det sig, at passion og ihærdigt arbejde betaler sig – også selv om man kommer fra Korsør, og familien mener, at uddannelse og fast job er vejen frem.

Jonas Krogslund har i en alder af 24 opbygget sit eget filmbureau, P​ravour Filmbureau. Det hele startede med en passion for fotografi, og det at fortælle historier ved hjælp af billeder. Denne interesse førte ham ind på en uddannelse indenfor kommunikation og marketing med speciale i film og animation i Odense. Herigennem fik han for alvor øjnene op for filmverdenen.

Kedelig vej til iværksætteri

Jonas Krogslund er født og opvokset i Korsør i en familie, som foretrækker uddannelse og det sikre lønmodtagerjob med fast indtjening. Derfor har iværksættervejen aldrig været et naturligt valg for ham.

Jonas Krogslund, stifter og indehaver af Pravour Filmbureau
Jonas Krogslund, stifter og indehaver af Pravour Filmbureau

“Min familie har gjort, hvad de kunne for at præge mig til at vælge den sikre vej. Derfor har jeg valgt det, man jo nok godt kan kalde den kedelige vej til iværksætteriet, hvor der ikke for alvor har været risiko for at brænde nallerne. Jeg startede virksomheden op under studiet, og efter studiet valgte jeg at få et deltidsjob ved siden af. Jobbet opsagde jeg først, da virksomheden for alvor blev stabil,” forklarer Jonas Krogslund, stifter og indehaver i Pravour Filmbureau.

Deltidsjobbet var dog ikke kun en fornuftig men også en strategisk beslutning. Det var nemlig ikke et hvilket som helst job, men ét, der kunne hjælpe Pravour Filmbureau videre på vejen mod succes.

“Jeg vidste, at det nye deltidsjob jeg søgte under Michael Roscoe (bl.a. barko.dk) kunne give mig endnu mere erfaring indenfor iværksætteri og bidrage til mit netværk. Så det var ikke helt tilfældigt, at det var det, jeg valgte at søge,” fortæller Jonas.

Udkantsdanmark er en fordel, ikke en ulempe

Jonas Krogslund fortæller, at der i branchen er en uskreven regel om, at filmbureauer skal ligge i de store byer for at kunne slå igennem. Det præmis er han dog ikke enig i.

“Jeg ser det som en enorm fordel at være placere i Slagelse – lige midt i Danmark. Det giver en stor fleksibilitet i forhold til at komme rundt i landet. Kan vi besøge en kunde og skabe værdi for vedkommende gennem film, så er vores mål opfyldt,” siger han

Udover familiens skepsis over for iværksætteriet forklarer Jonas, at man heller ikke møder det samme sprudlende iværksættermiljø i Slagelse Kommune, som man gør i eksempelvis Aarhus og København.

“Det er klart, at iværksætterkulturen er mindre udviklet i en by som Korsør. Men jeg tror på, at det har været en positiv ting i mit tilfælde, hvor jeg har kunne være med til at skabe et iværksættermiljø i det hele taget. Det er også forfriskende med et iværksættermiljø, hvor hurtige forretninger hører mere til sjældenhederne. Jeg fokuserer på længerevarende samarbejder med mine kunder og ønsker ikke at bygge hurtige forretninger. Derfor er det somme tider også befriende med en kultur, hvor der er fokus på dette,” mener Jonas Krogslund

De første referencer var afgørende

Det er svært at starte ud i filmbranchen uden nogen referencer. Som med så mange andre ting, når man taler iværksætteri, er det et spørgsmål om hønen og ægget. I stedet for at vente på at telefonen ringede, valgte Jonas Krogslund dog i stedet at opsøge virksomheder og projekter selv, for at få nogle reference, som han kunne bygge videre på.

“Det første projekt jeg ringede til var Ringsted Festival, som skulle til at holde årets festival og var ved at sætte gang i deres markedsføring. Der så jeg min chance, greb koglen og tilbød dem at lave en teaser-film til at promovere byfesten. Det takkede de ja til, og efter projektet var den første reference så i hus,” fortæller han

For at få mulighed for at opbygge erfaring tilbød Jonas Krogslund at producere film mod blot at dække omkostningerne, og til gengæld for, at han måtte bruge dem som referencer på sin hjemmeside. Og det virkede.

“Det er sådan, det virker i denne branche. Man er nødt til at kunne henvise til tidligere projekter, for at bevise at man kan noget,” forklarer han.

Den ihærdige indsats har medført at han i dag kan bryste sig af referencer som Telenor, Dansk Sygeplejeråd, Føtex, Bilka, Visit Denmark og Liberal Alliance. I et af de seneste projekter, med Dansk Sygeplejeråd, ramte kampagnefilmen over en kvart million views på de sociale medier på bare et enkelt døgn.

“En case som Dansk Sygeplejeråd er den gode historie, den viser ikke blot, at vi udkants-iværksættere formår at samarbejde med de helt store brands. Den viser også, at vi kan skabe stor værdi for dem over hele landet”

Kedelig vej til iværksætteri eller ej, så er Pravour Filmbureau i dag en stabil virksomhed i udvikling, og med over 5 filmskabere i huset, ud over Jonas selv.

Skriv et svar