Til fodboldfans fra Pumodo: Få mere ud af fodboldkampen med ny battle app

Pumodo1

 Vores fodbold app, Champion skulle tjene penge. Uden investeringskapital drog vi til Portugal for at holde udgifter nede samt fokusere uden forstyrrelser på at lancere den nye feature. Men som Mike Tyson siger, så har planer med at ændre sig, når man bliver ramt i ansigtet.

Af Thor Fridriksson, stifter af Pumodo

I 2013 valgt vi at tage til Thailand i 9 måneder for at bygge fodbold livescore app’en, Champion. Den var nu lanceret og voksede støt i brugere i kraft af at blandt andre Apple havde promoveret den i hele Sydøstasien. Det var specielt app’ens design og simplicitet, der havde vundet favør hos Apple og brugerne.

Det næste mål var at monetize app’en. Andre live score apps tjente penge ved at spamme deres brugere med affiliate bannere for betting selskaber. Men vi havde langt større planer.

ThorTo fremadstormende trends, der kombineret, skabte den perfekte storm af forretningsmulighed. Den ene trend var Daily Fantasy Sport, et koncept med sports manager spil kombineret med penge bets, som var eksploderet i popularitet i USA. Markedslederen DrafKings rejste $300M i kapital i juli, men havde udfordringer med at ekspandere uden for grænserne da konceptet blev anset som værende ren gambling.

Den anden trend var konvertering af gambling spil med rigtige penge til en freemium model. Et eksempel deraf er DoubleDown Casino hvor brugere spiller casino spil på mobilen med play-money. Dette spil blev solgt for $500M i 2012 og omsatte sidste år for $216M.

Ambitionen blev at konvertere Daily Fantasy Sport til en play-money udgave for verdens 3.5 mia. fodboldfans.

Men da denne monetization tilføjelse til Champion blev skitseret ned til detaljerne indså teamet, at app’en ville blive for mudret. Den simplicitet der udgjorde Champion’s styrke, ville forsvinde. Den bedste løsning var at bygge en helt ny app. Dermed blev Lineup Battle født.

For at få ro til at bygge app’en valgte hele holdet igen at drage fra København til et sted med billigere leveomkostninger og behageligere vinterklima. Et koncept vi kalder for “Hack & Explore”. Denne gang blev destinationen, Lissabon i Portugal.

15 grader og sol i januar

Ingen af os tre founders havde tidligere været i Portugal. Vores eneste forbindelse til Lissabon var en anden sport startup vi havde mødt i San Francisco som havde et udviklingskontor i Lissabon. Der blev vi tilbudt at sidde gratis. Kontoret var på Startup Lisboa der er et invite-only kontorfællesskab der minder meget om Founders House med 4 etager fyldt med ambitiøse startups. Her fandt vi også to andre startups med danske founders; AirHelp og Nova Founders.

Pumodo3

Startup Lisboa er placeret helt centralt og ud til vandet.

Lissabon boblede af startup liv. Byen mindede meget om Berlin 10-15 år siden med lave leveomkostninger og fyldt med kunstnere og boheemere. Portugal gør meget for at støtte deres unge kuld af iværksættere og tiltrække nye. Og det kunne mærkes med at kontorfælleskabet buzzede med investeringer fra statsstøttede VC’s.

At Web Summit flytter næste år til Lissabon er vidne heraf.

Battlegasme!  

Lineup Battle blev åbnet for early beta-brugere i februar. Det gik hurtigt op for os at spillet var pænt afhængighedsskabende set fra vores eget forbrug. Weekendens store fodboldkampe blev set på den lokale sportscafé med app’en i spil. Som med alkohol, bliver festerne aldrig det samme, når man begynder at drikke. Samme gør sig gældende for fodbold efter Lineup Battle. Det bliver lidt kedeligt at følge kampe uden at spille Lineup Battle. Det forstærker kraftigt spændingen og øger det sociale omkring kampene.

Lineup Battle går ud på at lave det bedste lineup bestående af spillere fra dagens kampe. Det kan være fra en bestemt liga såsom; Premier League, Superliga, Champions League, landskampe eller et mix. Alle deltagere betaler 500 credits (play-money) til en pulje for at deltage i en battle. Det gælder om at vinde andres play-money.

Puljen bliver fordelt efter online poker regler, hvor det lineup med flest point vinder størstedelen. Deltagernes lineups optjener point via de udvalgtes spilleres live præstationer på banen, som man kender det fra fantasy manager spil.

Lineup Battle tjener penge ved at brugerne køber flere credits.

Pumodo2

Vælg en battle, lav et lineup og kæmp mod andres lineups.

Holdet er nu tilbage i København, og vi har umiddelbart ingen planer om tredje Hack & Explore denne vinter. København er en fantastisk startup-by, og vi ser meget frem til at opbygge virksomheden her og forfølge vores mål om at blive den foretrukne app for verdens fodboldfans.

Når den første sne falder kan jeg dog ikke afvise, at jeg begynder at smugkigge efter billetter til Buenos Aires.

Lineup Battle er klar til Danmark mod Portugal i aften og kan hentes her.

Skrevet af

Læs også

Top