Open Data og løve-foder til Startup Weekend Aarhus 30. oktober

startupweekend

Har du nogensinde tænkt over, hvad der skal til for at blive entreprenør? At deltage i Startup Weekend er en god start. Det får du muligheden for d. 30. oktober, hvor Aarhus-udgaven af det internationale event løber af stablen. 

Fredag d. 30. oktober – 1. november har du mulighed for at deltage i Aarhusudgaven af den globale Startup Weekend – et non-profit event arrangeret af et globalt netværk af passionerede entreprenører.

Arrangementet forløber over en hel weekend, hvor udviklere, designere, marketingsmedarbejdere, produktchefer og startup-entusiaster fra hele verden mødes for at pitche ideer, bygge netværk, forme teams og søsætte startupvirksomheder.

Denne gang vil Aarhus Kommune levere Open Data. Et nyttigt værktøj som deltagerne i følge marketingschef i Startup Weekend, Mette Marie Rathmann Erenskjold, kan bruge til at søge brugbare informationer med.

“Open Data er meget populært og brugt for tiden. Vi har netop afholdt et event omkring Open Data og brugen af det i forbindelse med virksomhedsetablering- og drift. Dette event fandt sted d. 7. oktober på Navitas i Aarhus, hvor vi havde et rigtig godt fremmøde,” fortæller Mette Marie Rathmann Erenskjold.

Hvad skal der ske?
Det hele starter fredag den 30. oktober med en “open mic” pitch-session, hvor deltagerne deler ud af deres bedste ideer for at inspirere andre deltagere til at gå med i deres team. Henover lørdag og søndag fokuserer de forskellige teams på kundeudvikling, validering af ideer, øvelse i LEAN startup metoden og på at bygge en miniature af deres produkt. Søndag aften skal de forskellige teams demonstrere deres prototyper og vil herefter modtage feedback fra en panel af skarpe eksperter.

Er det noget for dig?
Arrangørerne bag eventet har udarbejdet en liste med 8 gode grunde til, at du skal tage med til eventet. Du skal tage af sted for at:

  1. Udbygge dit netværk
  2. Få indsigt i virksomheder, der er anderledes end din egen
  3. Nyde sund mad i en hel weekend
  4. Finde ud af hvad det kræver at komme fra ide til handling til resultater i løbet af 54 timer
  5. Få gode råd af mentorer fra etablerede virksomheder
  6. Find fremtidige partnere
  7. Bliv set af potentielle kunder og investorer
  8. Få en fantastisk sjov og inspirerende weekend!

Desuden har Startup Weekend været med til at søsætte en del succesfulde startups. Blandt andet Kidup, som deltog i sidste Startup Weekend Health, som man netop har kunnet se i DR-programmet Løvens Hule, hvor de fik tilbudt investeringer fra tre investorer.

Dem vil du have mulighed for at se som deltager til Startup Weekend Aarhus, hvor de kommer og laver en kort præsentation.

Lyder det som noget for dig, så kan du stadig nå at købe billetter til eventet her.

Få et indblik i arrangementet her:

Du kan finde billetter til eventet her.

 

Læs også

Top