Arkiver

Coworking spacesEventsNyheder

Tag på Startup Safary i København

For første gang afholdes Startup Safary i København – en todages event hvor kontordørene åbnes og alle inviteres til at gå på opdagelse blandt startupvirksomheder i hele byen. Eventen finder sted d. 19.-20. November 2015.

Af Heidi Olsen

Startup Safary konceptet stammer fra Berlin, hvor eventen er et stort tilløbsstykke. Nu er det så blevet tid til at introducere safarien i København d. 19.-20. November. Formålet er at fremvise det københavnske startup miljø og lade nysgerrige snuse til de mange startup virksomheder.

Arrangementet skal være med til at skabe nye forbindelser mellem de forskellige aktører, der er i det københavnske startup miljø. Mange startups vil slå dørene op for offentligheden, så du kan gå fra kontor til kontor og deltage i foredrag, workshops, rekrutterings-kampagner og meget mere.

Alle er velkommen
Det er et åbent todages event, hvor studerende, entreprenører, investorer, pressen og mange flere kan opleve Københavns forskellige startups. Alle med interesse for startupmiljøet er velkommen.

Som deltager kan du selv vælge, hvad du vil se, og hvem du vil tale med ud fra programmet. På den måde sammensætter du selv et program for de to dage, hvor du kan møde et væld af grundlæggere og medlemmer af startupmiljøet.

Det er et arrangement, hvor du kan forvente workshops, networking og et indblik i Københavns startups.

Billetter til eventet koster mellem 100-500 kr. og du kan købe billetterne her.

Du kan læse mere om arrangementet om Startup Safary her.

 

 

Skriv et svar