Peter Marsh: Odense er lige så gode som Cambridge

PeterMarsh

Robotter, selvkørende biler, 3D-print og kunstig intelligens er efterhånden blevet daglig tale, men til trods for hastigheden af den teknologiske udvikling, er der lidt vej endnu, hvis man spørger Peter Marsh, forfatter og tidligere redaktør på Financial Times.

Onsdag d. 21 oktober 2015 åbnede Teknologisk Institut og Odense Robotics dørene til den nybyggede robot-innovationshal, der i tæt samarbejde med virksomheder skal skabe nye, innovative robotløsninger og endnu bedre vilkår for dansk produktion. Samme dag gæstede Peter Marsh, tidligere redaktør på Financial Times indvielsen af Odenses nye robothal. Inden festlighederne gik i gang, tog vi en snak med den tidligere redaktør, omkring hans besøg i Danmark, fremtiden og de teknologiske potentialer.

“Jeg har sjældent set så koncentreret udvikling indenfor collaborative robotter, som jeg har oplevet her i dag. Jeg kendte ikke meget til Danmark, eller Odense for den sags skyld, men Danmark virker som et åbent sted for innovation indenfor robot-teknologi og iværksætteri, og jeg tør godt allerede sammenligne robothallen her i Odense med Cambridge University i England – på et tidligt stadie vel at mærke,” fortæller Peter Marsh.

Ifølge Peter Marsh befinder vi os på nuværende tidspunkt i den femte industrielle revolution, som er blevet udløst af et sæt konvergerende tendenser, der ændrer, hvordan producenterne organiserer og konkurrerer. Robotter er efterhånden en integreret del i vores produktion, som fungerer i tæt samarbejde med medarbejderen i produktionen og i sundhedssektoren, grundet den stigende efterspørgsel på automatisering.

Indoor mapping tager arbejdsbyrden
Peter har gennem tiden brugt meget tid og energi på, at besøge fabrikker og producenter, der laver nyttige produkter på smarte måder. Han har efterhånden gjort sig mange observationer på sin rejse, og de mange indsigter gør det derfor oplagt at spørge Peter Marsh, hvilke opdagelser han har gjort sig for nyligt og hvilke brancher, der står for skud, når vi taler om automatisering og robotter.

To tendenser Peter Marsh påpeger, som værende yderst interessante er indoor mapping og selvkørende biler, som vil ændre hele taxabranchen og logistik generelt.

“Indoor mapping viser sig at have stort potentiale, ikke kun i retail, men også i welfare tech kategorien. Normalt kender vi mapping udendørs fra services som Google Maps og iBeacons. Med indoor mapping kan vi lokalisere objekter eller mennesker inden for en meget lille og præcis radius,” forklarer den tidligere Financial Times redaktør.

Der bliver flere ældre i Europa og Danmark, og derfor venter der en større byrde i fremtiden for at sikre grundlaget for vores fælles velfærd. Peter Marsh mener, at indoor mapping ville kunne tage noget af den arbejdsbyrde, som ansatte i sundhedssektoren normaltvist bruger timevis på, ved tydeligt at kunne identificere objekter eller mennesker i et meget præcist omfang.

Er fremtiden nu?
Kunstig intelligens kender vi, men kunstig super intelligens er lige om hjørnet og alligevel så langt fra. Hvis man spørger Peter Marsh, er tidshorisonten lang, inden vi bør frygte eller blive for begejstrede over fremtidens ankomst, da der stadigvæk er en stor tillidsudfording og sikkerhedsudfordring når det kommer til kunstig intelligens og selvkørende biler.

“Jeg går ud fra, at vi kan sætte selvkørende biler i kunstig intelligens kategorien, som jeg mener kommer til at transformere både logistik og taxa-branchen på sigt.”

Disse brancher er tildels automatiserede ved allerede at have planlagte ruter og faste takster. Det er den branche Peter ser, hvor selvkørende biler vil gøre deres indtræden i først.

“Jeg ved ikke hvem der får monopol på det, men mon ikke Uber allerede har set den komme, griner Peter Marsh og afslutter “intelligente biler og robotter er ikke udviklede nok, til at fungere som en erstatning, og jeg tror, vi skal være påpasselige med at miste den menneskelige interaktion, men jeg tror inden for ti måske endda kun fem år, at vi er kommet længere og vores tillid og tilvænning bliver bedre som teknologien udvikler sig.”

Den nye robot-innovationshal blev officielt indviet af Odenses borgmester, Anker Boye med et mix af danske og internationale oplægsholdere – heriblandt den danske robotvirksomhed Universal Robots, der fornylig blev solgt for 1,9 mia. kr.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Klumme: Startups rimer på arbejdspladser | fyens.dk

Top