Guide: Arbejdsvenlige caféer i Odense

Så blev det tid til endnu en guide til arbejdsvenlige caféer, og nu er det Odenses tur. Læs med her og se hvilke arbejdsvenlige caféer i Odense, vi guider til.
Eydes Gastro Pub
Eydes Gastro Pub

Eydes Gastro Pub er et super populært sted i Odense, som er beliggende på Kongensgade tæt på Brandts Klædefabrik. Caféen er indrettet med kombination af elementer fra de meget hyggelige engelske pubomgivelser og elementer fra en mere moderne retroinspireret café. Her er der mulighed for at hoppe ind i en af de små hyggelige kroge med en god kop kaffe, eller hvis du er sulten, en delikat omgang smørrebrød. Caféen stræber efter at tilbyde denne hyggelige og uformelle stemning kombineret med en lækker gastroinspireret menu.
Derudover har Eydes netop modtaget Børsens Gazellepris.

Kongensgade 31A
5000 Odense

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 09.00 – 23.00
Torsdag: 09.00 – 24.00
Fredag-lørdag: 09.00 – 03.00
Søndag: 09.00 – 23.00
Kulturmaskinen – caféen
1

Du kan også pakke computeren ned og tage ned på Odenses kulturelle legeplads, Kulturmaskinen. Der er fuld knald på den kulturelle stemning her, og der bliver både arrangeret koncerter, comedy og alskens arrangementer i caféen. Netop i caféen kan du åbne computeren og bruge en dag bag skærmen, men stadig føle dig en del af et større kulturelt spektre. Desuden er der mulighed for at booke husets mødelokaler, hvis behovet skulle være dertil. Kulturmaskinen huserer også diverse kreative værksteder såsom et mediegrafisk værksted, lerværksted, smukkeværksted og tekstilværksted, som står klar til fri afbenyttelse for alle byens borgere.

Farvergården 7
5000 Odense

Åbningstider:
Mandag-torsdag: 11.00 – 19.00
StudieStuen
studiestuen

StudieStuen er et velbesøgt sted blandt studerende. Det er en fungerende bogbutik, som blev stiftet af en håndfuld studerende tilbage i 2010. Selvom stedet er mest besøgt af studerende, er stedet stadig fint anvendeligt til en arbejdsdag udenfor det daglige kontor. Her er det muligt at købe en kop kaffe, the eller kakao til studievenlige priser, og så er det muligt at medbringe sin egen mad. Der er gratis internet til butikkens besøgende, og der er desuden opslagsbøger til rådighed.

Nedergade 12
5000 Odense

Åbningstider:
Mandag: 10.00 – 18.00
Tirsdag: 10.00 – 21.00
Onsdag: 10.00 – 18.00
Torsdag: 10.00 – 21.00
Fredag: 10.00 – 18.00
Lørdag-søndag: 10.00 – 16.00
Café Kræz
Café Kræz

I Odense centrum kan du også besøge den populære Café Kræz, som groft sagt kan kategoriseres som en almindelig café. Den er forholdsvis stor, der serveres almindelig cafémad og velbrygget kaffe, der er siddepladser både indenfor og udenfor, men om aftenen bliver caféen til en natklub, som er flittigt besøgt af byens unge. På caféen er der gratis adgang til WiFi, dermed er det et rigtig fint sted at arbejde fra, hvis du kan lide at være omgivet af summen fra mennesker.

Gråbrødre Pl. 6
5000 Odense

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 09.30 – 01.00
Torsdag-lørdag: 09.30 – 05.00
Søndag: 09.30 – 23.00
Fredo’s
Fredo’s

Er du til en ægte kaffeoplevelse med lidt sødt, mens du vil arbejde et par timer, kan du droppe forbi Fredo’s Coffee Right. Caféen ligger i forbindelse med Brandts Klædefabrik i Brandts Passage og er indrettet i en stil, hvor det rå møder det elegante. Caféen tilbyder gratis WiFi, hvilket vil sige, at caféen besidder fine muligheder for at arbejde fra computeren.
Hos Fredo’s bliver der serveret alt fra varme til kolde drikke lavet på rigtig delikate kaffebønner. Blandt andet har caféen en fantastisk Frapé, som er en sød iskaffe.
Det er også muligt, at du hos caféen kan købe 100% ren Arabica kaffe med hjem, hvis du er blevet helt vild med kaffekvaliteten hos Fredo’s.

Brandts Passage 31G
5000 Odense

Åbningstider:
Mandag-søndag: 10.00 – 18.00

Skrevet af

Læs også

Top