Danske Heaps lander amerikanske stjerne-investorer i Los Angelos

Det danske startup Heaps, appen der fungerer som en datingapp for festglade grupper af mennesker, har lukket forhandlingerne på en investeringsaftale i millionklassen, fra en gruppe af forskellige prominente investorer fra USA.

Holdet bag Heaps, der tæller 6 studerende, startede udelukkende med at fokusere på parringer mellem grupper fra CBS. Efterfølgende blev der udvidet til flere danske universiteter blandt andet KU, dernæst til København, Århus og Odense, og sidste år blev appen så tilgængelig i resten af Danmark. Teamets næste mål og naturlige udviklingstrin var derefter at udforske steder uden for landets grænser og på et tidpunkt gå globalt.

”Vi tror på, at appen også har et stort internationalt potentiale, og er allerede ved at klargøre indtog i andre europæiske lande,” fortalte Frederik Bjerager, en af stifterne af Heaps, tilbage i efteråret 2014.

Den drøm er nu en realitet og de 6 unge mænd, der står bag appen, står altså over for et betragteligt gennembrud i USA. En imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at appen kom på markedet for kun lidt over et år siden. Med den fart bliver det spændende at se, hvor drengene er på vej hen.

Læs også

Top