Video-optakt til uge47: Omsæt din kreativitet til en virksomhed

I forbindelse med den kommende iværksætteruge, der i år har skiftet navn til Global Entrepreneurship Week (GEW) og finder sted i uge 47, har folkene bag lavet en række video-interviews med inspirerende danske iværksættere.

Det verdensomspændende initiativ for innovation og entreprenørskab, Global Entrepreneurship Week, finder dette år sted i uge 47, fra 16. – 22. november.

Under hashtagget #skabfremtiden har GEW dette år valgt at sætter fokus på fremtidens værdiskabere: elever, studerende og unge iværksættere, der handler på muligheder og gode ideer og kan omsætte disse til værdi for andre.

Som optakt til begivenhederne har GEW lavet en række video-interviews med inspirerende danske iværksættere, som de har fået til at dele ud af deres gode råd og erfaringer.

Her er de tre næste i rækken af i alt 15 interviews.

Sussi Bianco: Sådan kommer du til at arbejde med mennesker
Har du altid drømt om at arbejde med mennesker, men kan ikke identificere dig med de almindelige jobmuligheder?
Se Sussi Bianco, foredragsholder og konsulent, fortælle om, hvordan hun har grebet det an.


Martin Fenge og Jesper Weltz: Sådan omsætter du din kreativitet til en virksomhed

Duoen bag Fenge.com, Martin Fenge og Jesper Weltz, kommer i denne video med deres syn på, hvordan du kan omsætte din kreativitet og skaberlyst til en virksomhed og herigennem bliver et gladere menneske.


Niels Steinmeier: Sådan kan du blive iværksætter mens du er i job

Hvordan kan du starte dit iværksætterprojekt mens du er i job, er det en god idé og hvordan føles det at skrive sin opsigelse for at blive fuldtids-iværksætter? Disse spørgsmål har vi stillet Niels Steinmeier fra Vokseværk.dk

Læs også

Top