Følg YoooWe i Californien: Skalerbar strategi

yooowe1

Vi følger YoooWe på deres eventyr i Californien. Teamet er samlet, og de er nu klar til at tilpasse deres platform til et af verdens største surf-, ski- og boardmarkeder og udvikle en skalerbar strategi, før første investering skal rejses.

YoooWe er verdens største surf-, ski- og boardcommunity, hvor man kan leje gear fra private personer og lokale shops, dele erfaringer og møde lokale fra alle verdenshjørner. YoooWe handler om at dele verdens bedste bølger og bjerge med hinanden. Hvor er pisten bedst i Østrig? Hvilke strande skal du surfe fra i USA?

“YoooWe giver dig verdenskortet til de bedste spots og udstyr – fra dem, der kender alle hemmelighederne” 

yooowe3

Tag med YoooWe i marken – en dag på Santa Monica College
Hvad har Tinder, Facebook og Snapchat til fælles? De lancerede alle på universiteter i USA. I sidste uge besøgte YoooWe’s stiftere bestående af CEO Mads Misiak Friis, CMO Silas Moestrup Pedersen og CTO Nicklas Peistrup, Santa Monica City College for at få nye brugere på platformen. På Los Angeles fem største universiteter har de adgang til 200.000 studerende.

De første fire uger af Oktober måned har YoooWe fået mere end 1200 nye brugere. “Det er fantastisk at se i vores analytics, hvordan de studerende vælter ind på platformen, hver eneste gang vi tager ud og besøger et nyt unversitet,” fortæller Silas.

Strategi er første prioritet
Mange af os har hørt historien om manden, der ikke har tid til at slibe sin sav og derfor arbejder ekstremt ineffektivt. Som iværksætter føler man ofte, at man ikke har tid til at sætte sig ned og bruge tid på planlægning og prioritering – noget som YoooWe har valgt at sætte fokus på.

Derfor har de valgt at bruge de seneste par uger på at udvikle en strategi ud fra tre overordnede kategorier: traction, produkt og netværk for at få størst udbytte af de næste to måneder, som teamet tilbringer i Californien.

yooowe2

Data-drevet strategi
YoooWe er en multi-sided platform, hvorfor det er vigtigt at holde både udbud og efterspørgsel for øje. De arbejder ud fra 3 nøgleparametre: brugere, udstyr og transaktioner. For at holde fokus og gøre strategien så datadrevet som muligt, har de brainstormet sig frem til 50 initiativer, såsom ‘university days’, ‘beach out reach’ og ‘local shop deals’. Hvert initiativ har teamet bag Yooowe afvejet ud fra deres forventede impact på virksomhedens nøgleparametre.

+45 timer om ugen med brugere
Mads og Silas bruger typisk +45 timer om ugen sammen med brugerne på universiteter, strande og lokale shops, hvilket gør at de dagligt får stress-testet platformen og får direkte feedback. Det betyder samtidig, at Nicklas dagligt får nye arbejdsopgaver i form af nye features, nyt design og optimering, som skal integreres i IT-projektledelses værktøjet Jira og prioriteres efter deres betydning og omfang.

yooowe4

Der er ikke noget bedre end glade brugere
“The most powerful wind is users. They can either catch you and lift you up into the sky … or leave you flat on the pavement” – Paul Graham. Derfor tager teamet ofte ud kl. 7 til en fælles surf session med deres brugere. Noget, der ikke kun giver et stærkere forhold til brugerne, men som også styrker fællesskabet i YoooWe teamet.

For bare seks måneder siden vandt YoooWe Venture Cup, en landsdækkende startup konkurrrence for universitetsstuderende. Mads, Silas og Nicklas har alle opsagt deres faste jobs hos henholdsvis Deloitte Consulting, Dong Energy og Noitso A/S for at udvikle verdens største surf-, ski- og boardplatform. Et stort spring skulle der til, og hvis du tænker, at det er modigt, så kan du støtte dem her ved at stemme på dem som årets vovehalse til Ivækstprisen 2015.

Følg med i næste afsnit hvor YoooWe fokuserer på, hvordan de skaber et stærkt netværk på et nyt kontinent, og hvor de reflekterer over resultaterne af deres møde med et af verdens største surf-, ski- og board-markeder.

Skrevet af

Læs også

Top