AthGene er mere end bare fitness

AthGene er mere end blot en fitness platform. Brugerne får ud fra deres unikke gendata også oplysninger om helbred og risikoen for sygdomme. Det kan på sigt påvirke brugernes adfærd til at føre en sundere livsstil og reducere risikoen for skader og sygdom.

Gener kan afsløre mange ting og heriblandt ens risiko for sygdomme. Der findes i dag forskellige virksomheder, der giver brugerne adgang til information om deres genetiske sammensætning og råd om deres sundhed og herunder risikoen for at få eksempelvis hjertekarsygdomme.

Et eksempel på en virksomhed, der bruger gener til at oplyse folk om deres helbred, er 23andme.com. Virksomheden blev startet af den forhenværende kone til Google medstifteren, Sergej Brin. 23andme.com hjælper brugerne ud fra deres gensammensætning med at forebygge sygdomme og redde liv.

Administrerende direktør og medstifter bag platformen AthGene, Yusufa Sey, fortæller, at Angelina Jolie er blandt de mennesker, der via information om hendes gensammensætning fandt ud af, at hun nedstammede fra mennesker, der har haft en høj rate af brystkræft. Derfor valgte Angelina Jolie at få udført en dobbelt vasektomi for at nedbringe risikoen for brystkræft.

AthGene ønsker at forebygge risikoen for sygdomme
AthGene ønsker at gøre det samme som 23andme.com  – blot indenfor fitness verden, hvor brugerne får information om risikoen for sygdomme og skader ud fra deres gendata. På den måde er platformen AthGene mere en blot end fitness platform, da oplysninger om brugernes individuelle gendata kan hjælpe til at forebygge sygdomme og redde liv indenfor fitness verdenen.

Yusufa Sey og de tre andre medstiftere, Nadir Shah Kahn, CSO, Theis H.T. Jakobsen, CPO med baggrund som biokemiker, og Sebastian Alexander Thomsen, CTO og webprogrammør, ønsker via gendata at gøre brugerne bevidste, om hvordan de kan tilrettelægge den træning og ernæring, der er bedst for den enkelte bruger. På den måde ønsker de fire stiftere bag AthGene at ændre folks adfærd i forbindelse med træning og ernæring – det skal få brugerne til at tage bedre hensyn til deres helbred og forhåbentligt nedbringe risikoen for senere skader og sygdomme.

Et eksempel på at gøre en bruger bevidst om den optimale træning og kost kan være en person, der ønsker at tabe sig. Personen har måske prøvet forskellige slankekure, men vedkommende ved ikke hvorfor den ene kur virker frem for den anden. Med en analyse foretaget af AthGenes laboratorium får brugeren indsigt i, om han eller hun eksempelvis har en genvariant, der medfører, at man ikke får signal til kroppen om, at man er mæt. Men med adgang til ens unikke gener, fortæller Yusufa Sey, at de forhåbentlig kan få folk til at lede en mere optimal livsstil og nedbringe risikoen for sygdomme.

”Adgangen til denne type af information kan påvirke menneskers beslutninger. Og forhåbentlig kan det lede til at folk føre en mere optimal livsstil. Så vi gør vores del, og på sigt håber vi, at vi kan have en stor indflydelse inden for sundhedsområdet,” forklarer Yusufa Sey.

Ønsker at samarbejde med sundhedssektoren
Yusufa Sey fortæller, at AthGene i en mindre skala ønsker at give både voksne mænd, kvinder og unge den ekstra information, de har brug for i forhold til at øge deres sandsynlighed for succes, når det gælder sport og ernæring, uanset om man er sportsligt bygget fra naturens side eller ej.

På en større skala ønsker AthGene at fokusere på sundhed på samfundsniveau og være med til at forebygge sygdomme og dermed spare sundhedssektoren for penge.

På nuværende tidspunkt er AthGene i startfasen og har hidtil fokuseret på at udvikle produktet og få det ud til brugerne. Men på længere sigt ønsker AthGene at skalere og arbejde med virksomheder indenfor sundhedssektoren, fortæller Yusufa Sey:

”Vi arbejder endnu ikke sammen med personer i sundhedssektoren. Vi tror på, at vi kommer til det i fremtiden. Mere specifikt med farmaceutiske virksomheder fordi processen med at udvikle medicin på nuværende tidspunkt er meget lang og meget dyr, så det kan tage årevis og millioner af dollars, før man får medicin godkendt.”

Yusufa forklarer, hvilke fordele farmaceutiske virksomheder kan have ved at samarbejde med AthGene:

”Hvad nu hvis farmaceutiske virksomheder i stedet for at starte ud fra et spinkelt grundlag kunne starte ud fra relevant information om gener indenfor et særligt geografisk område med en bestemt population. Det ville hjælpe virksomhederne til at se sammenhængen mellem folks gener og den medicin, de målrettet vil udvikle. Virksomhederne kan på den måde træffe bedre beslutninger, så medicinen kommer på markedet hurtigere.”

Om samarbejdet mellem AthGene og farmaceutiske virksomheder siger Yusufa endvidere:

”Om fem år vil samarbejde med farmaceutiske virksomheder betyde, at de kan få adgang til en anonymiseret database, som ingen har adgang til i dag. Så det vil blive en anonymiseret samlet database, hvor virksomhederne kan foretage massekorrelation af gendata.”

Senest har AthGene og 23andme indgået en aftale med et datterselskab indenfor sundhedssektoren, som er blandt de virksomheder, der kan få gavn af den anonymiseret database på sigt.

”Vi kan se, at det er en virkelige fleksibel forretningsmodel, som giver dem (red. datterselskabet) adgang til vores database på sigt,” fortæller Yusufa.

At skalere produktet er essentielt for samarbejdet med farmaceutiskse virksomheder
For at realisere samarbejdet med farmaceutiske virksomheder er det, ifølge Yusufa Sey, afgørende, at de skalerer produktet. AthGene har på nuværende tidspunkt tjent penge på deres testsæt.

”Vi har solgt lidt under 200 testsæt. Vi har ikke åbnet op for at skalere endnu, men vi kommer tættere på. Vi har et par aftaler i pipelinen med forskellige tredje parter, som kan hjælpe os med at skalere. Så jeg vil sige, at vi tidligst næste år vil starte med at skalere. For nu handler det om at lære og skubbe gang i produktet,” forklarer Yusufa.

For at skalere produktet er AthGene i gang med at tale med personlige trænere, om hvordan de via AthGenes system kan holde styr på deres kunder. AthGene taler også med datterselskaber om et potentielt samarbejde. Yususfa fortæller, at de i Athgene ikke har trykket på speederen endnu i forhold til at skalere, men at de har planer om at gøre det på sigt.

”Men på sigt ønsker AthGene at skalere produktet, og målet er at gøre AthGene til en online baseret platform, hvor det er lige så let at yde en service til 100.000 brugere i Hong Kong som til 20.000 brugere i Sverige.”

Om AthGene
Platformen AthGene blev lanceret i maj 2015. Ideen bag AthGene er en kortlægning af 15 udvalgte gener i et menneske, der kan have direkte indflydelse på gennemtrængningsgraden i forhold til sport og ernæring. Disse gener har AthGene inddelt i syv kategorier, hvoraf fire er fitnesskategorier og tre er ernæringskategorier. Baseret på de syv kategorier kan AthGene fortælle brugerne om for eksempel deres musklers restitutionstid, deres følsomhed over for indtag af eksempelvis fedt, og hvor stor risiko de har for sportsskader.

Med tre simple trin får man som bruger tilsendt oplysninger om ens genetiske sammensætning og får på baggrund af det viden om den motion, kost og søvn, der er bedst for i forbindelse med for eksempel vægttab.

3 trin
Trin 1: Log ind og indtast dine kontaktoplysninger. Efter betaling sender AthGene dig et prøvesæt.

Trin 2: Tag mundvatpinden ud af posen og drik et glas vand. Brug mundvatpinden og skrab på indersiden af kinden i ca. 20 sekunder. Fjern spidsen af vatpinden og put den i det tilsendte beholderrør. Tilfør herefter kapslen med det orange indhold for at bevare DNA’et. Put indholdet i kuverten og send prøven til AthGene.

Trin 3: Efter modtagelsen af din DNA-test vil AthGene indsende testen til et laboratorium med erfarne forskere, som i samarbejde med Nadir, inddeler DNA-testen i forskellige kategorier. Man vil herefter modtage resultaterne ca. fire uger efter indsendelsen af testen.

Læs også: AthGene: Lad dine gener bestemmer din optimale træning og kost

Skrevet af

Læs også

Top