Danske Bellmetrics nye platform skal gøre besøgende til kunder

gøre besøgende til kunder

Den danske startup Bellmetric har netop lanceret en ny platform, der er bygget til at øge konverteringen på hjemmesider. Det handler altså om gøre besøgende til kunder. Men platformen skal det være lettere at identificere, hvornår besøgende har brug for hjælp eller et lille skub i den rigtige retning.

Ifølge Janus Lindau, CEO ved Bellmetric, er der mange i marketing, der endnu ikke arbejder med at personalisere besøgsoplevelsen på deres hjemmesider. Bellmetric har opbygget en platform, Bellmetric Conversion Platform, der kan gøre det nemmere at identificere, hvornår besøgende har behov for hjælp, er gået i stå eller skal bruge et lille “nudge” for at blive kunder.

“Vi ønsker at besøgende skal engageres af det rigtige budskab, på det rigtige tidspunkt, og når det er relevant for deres situation – hvad enten det er via et tilbud, e-mails eller et telefonopkald. Virksomheder bliver nødt til at interagere mere med deres kunder og personalisere oplevelsen for at forbedre konverteringerne,” forklarer Janus Lindau.

Ideen til den nye løsning er opstået på baggrund af Bellmetrics erfaringer med datadrevet markedsføring og deres CallTracker produkt.

Læs mere om Bellmetrics CallTracker produkt i artiklen Telemetric: “The missing link” mellem online markedsføring og offline salg

Fra dataindsamling til ny platform
Arbejdet med at opbygge platformen begyndte tidligt i 2014. På baggrund af data indsamlet fra en lang række kunder – på tværs af kanaler – er det typisk kun en 2-4% af en hjemmesides besøgende, der konverterer til kunder. Holdet bag Bellmetric har derfor gjort det til deres mål at lave et system, der gør de sidste 96% besøgende til kunder.

“Vores tætte kundedialoger gjorde os i stand til at opdage, at vi kunne skabe endnu mere værdi for virksomhederne. Hvor andre platforme går efter at gøre de 2-4% til 5%, hjælper vi virksomheder med at engagere de 95% andre. Der er kort sagt brug for datadrevet, intelligent kunde engagement i markedet – så det er det, vi går ud og tilbyder nu,” udtaler Janus Lindau.

I dag har Bellmetric mere end hundrede kunder, primært i Skandinavien, men også i andre Europæiske lande som England, Holland og Italien. Nu er målet at få flere engelske kunder og et par kendte Britiske brands ombord, så de kan blive en del af kundeporteføljen, der i dag blandt andet består af virksomheder som Telia, Canal Digital, Codan og Pensam.

 

Læs også

Top