Groupon.dk lukker: Det danske marked var ikke en god forretning

GROUPON

Efter fire år på det danske marked lukker og slukker deal-sitet Groupon i Danmark, og resten af Norden. Virksomheden har tilsyneladende haft udfordringer med, at tjene penge på det skandinaviske marked.

Groupon, har hidtil tilbudt rabat på bl.a. rejser, shopping og restauranter, hvis tilstrækkeligt mange køber tilbuddet. Tilbage i 2011 forsøgte man at udfordre danske spillere som Downtown og Sweetdeal, der allerede havde to års forspring i Danmark.

Det viser sig nu, at Danmark ikke har været en god nok forretning for virksomheden.

“Som vi fortsætter vores operationelle og strategiske fokus på at forenkle og strømline vores internationale forretning, vurderer vi vores internationale portefølje for at beslutte, hvilke aktiver, der kan bidrage til vores langsigtede vision for en aggressiv, lønsom vækst,” lyder det i en begrundelse fra Groupon.

Tilbud til gode:

Groupon fremhæver, at værdibeviser købt frem til og med mandag den 16. november vil blive indfriet. Og hvis kunder ønsker at returnere varer, beder Groupon om, at dette sker inden den 15. december 2015.

Da selskabet åbnede i Norden var det som en af de hurtigst voksende virksomheder i verden. På få år var Groupon vokset fra en omsætning på 700 mio. USD til 4 mia. og var aktiv i flere end 40 lande.

Tidligere i 2015 har man dog annonceret en spareplan, der bl.a. indebar en reduktion på 1100 stillinger.

Skrevet af

Top