Danske Fintech startups går sammen i ny forening

trendsonline, money-idea

Seks danske startups, som arbejder inden for den finansielle sektor har slået sig sammen i den nye Danish Fintech Association eller Dafina.

Den finansielle sektor oplever på samme måde som de fleste andre brancher en rivende udvikling på den digitale front, og der dukker stadig flere udfordrende såkaldt disruptive virksomheder op, der gør op med finanssektorens traditionelle arbejdsgange.

Seks af denne type danske virksomheder, eller såkaldte fintech startups har nu ifølge Finans.dk slået sig sammen i en ny forening: Danish Fintech Association, forkortet Dafina. Der er tale om de danske startups Clearhaus, Wallmob, Lunar Way, Mybanker, Flex Funding og advokaterne CamphausenWalldén.

»Der har indtil videre ikke været en forening eller sammenslutning, som fungerer som samlet talerør for selve fintech-virksomhederne og de mange innovative fintech startups, og det er således det hul i det hurtigt voksende fintech landskab, den nye interesseorganisation skal udfylde,« skriver gruppen i en mail til Finans.

Skal sætte en agenda
Gruppen forklarer, at foreningen skal placere sig i interessefeltet mellem finanssektoren og it-branchen og værne om den agenda, der gør sig gældende for lige netop de virksomheder, der ligger i dette spændingsfelt.

“Det er således vigtigt, at ikke kun de mange interessenter, men også selve fintech-virksomhederne bliver samlet, hørt og får en plads ved bordet,” mener gruppen.

I fintech-branchen opererer også Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR), der er en klyngeorganisation for virksomheder, start-ups, universiteter og det offentlige Danmark indenfor fintech, finans og it.

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Danish fintech get together – FINTECHVENTURE.NET

Top