Arkiver

NyhederRobotUngt Tech

Odense fejrer de fynske iværksætterhelte

Stjerneskibet og flere kreative huse i Odense danner i denne uge rammerne for kommende og nuværende iværksættere, i anledning af Danmarks vækst- og iværksætteruge. Iværksætterfestivalen blev skudt i gang i mandags, men der er stadigvæk et hav af arrangementer på programmet.

I anledning af Danmarks vækst- og iværksætteruge i uge 47 har Fyn samlet kræfterne i et væld af iværksætterarrangementer og konkurrencer, som skal fejre dem der tør det, dem der gør det, og opmuntre dem der gerne vil det.

Iværksætterfestivalen i Odense byder på mere end 30 arrangementer rundt om på hele øen. Iværksætterfestivalen kulminerer i en afsluttende iværksætterfest i Svendborg fredag 22. november, som bl.a. byder på indlæg af Thomas Visti, CCO i Universal Robots og Gert Rune, ironman med kun ét ben.

Festivalen er for alle, som går med en lille – forløst eller uforløst – iværksætter i maven. Fyn vil i denne uge vise vejen fra idé til forretning gennem oplæg, rådgivermarked, workshops, netværk og meget mere.

“Formålet med denne Iværksætterfestival er at sætte fokus på de mange muligheder, der er for nuværende og kommende iværksættere på Fyn, så de kan komme ud over rampen. Denne uge handler om at motivere og inspirere og styrke netværk på kryds og tværs, og så handler den i høj grad også om at fejre de fynske iværksætterhelte. De er modige og de skaber vækst,” siger Anette Pihl Nielsen, chef for Iværksætteri i Udvikling Fyn.

De kommende arrangementer og workshops har blandt andet emner oppe som: talent eller held og start virksomhed uden idé – kan man det? Se videoen nedenfor og få et indblik i hvad Odense Kommune tilbyder iværksættere og startup virksomheder i hele uge47.


Video: Stagbird

Skriv et svar