Christian Stadils 2015 i tech-startups

Startup-guruen Christian Stadil nåede ikke bare ét højdepunkt i 2015, men en perlerække af succeser. Hvad er højdepunkterne for Stadils år i tech, og hvor står det danske startupmiljø?

For Christian Stadil er en investering først en succes, når man har kapitaliseret på den. Specielt inden for tech kan der være lang vej fra investering og til succes.

Christian Stadil har inden for de sidste par år investeret i en lang række startups, her i blandt over 10 tech-startups. Han tager for det meste rollen som første investor, hvilket også er gældende for de fire startups, han fremhæver, som værende blandt sine største højdepunkter inden for startups i 2015.

Sigter efter 35 millioner unikke besøgende om måneden
Tattoodo, som nåede 20 millioner unikke besøgende om måneden, er selvfølgelig et af højdepunkterne. Det var måske en af de mest ukendte, men potentielt største succeser inden for tech i Danmark,” fortæller Christian Stadil.

Tattoodo er en platform for tattoo-elskere, hvor de kan dele inspiration og kunst, og købe speciallavede tattoo-designs. Christian stadil, som også selv er glad for det farverige blæk, er blandt andet sammen med fodboldspiller Daniel Agger medstifter af Tattoodo.com. Startuppet er baseret på en idé af CEO og stifter Johan Plenge.

Startuppet sigter allerede efter 35 millioner unikke besøgende om måneden i slutningen af året. Derudover er de i gang med en serie A runde, hvor teamet forhandler blandt nogle af de vigtigste venturefonde i Verden.

Læs også: “Det er federe at gøre en forskel end at blive rig”

Store forventninger til Allunite
Allunite
er et startup, som overfører digitale virkemidler til fysiske butikker. De gør det blandt andet muligt for butikkerne at give folk, som går forbi butikken rabatter.

“Det handler om at tage virkemidler fra den digitale verden og bringe dem ud i den fysiske verden. Der sker interessante ting i øjeblikket i det felt,” siger Christian Stadil.

I dag er Allunite en af de mest downloadede apps i Danmark, og de er også i forhandlinger i en serie A runde.

Læs også: Allunite får investering på 3 millioner Euro

Endnu to startups af Christian Stadil har oplevet positiv udvikling i 2015. Det er platformen Woomio, som gør det muligt for blandt andet bloggerne at tjene penge på de ting som de poster, og det digitale loppemarked Tradono, som netop har fået investering fra en industriel spiller.

Læs også: Stadil og Nyengaard investerer i Woomio

Vi befinder os ikke i en startup-boble
I 2000 oplevede vi et kæmpe boost af iværksættere, som startede virksomheder. I tæt debat med sine samarbejdspartnere har Christian Stadil diskuteret, om vi i dag befinder os i en såkaldt startup-boble eller ej.

“Det er et meget specielt tidspunkt i øjeblikket. Nye iværksætterbegivenheder hver uge, renten er lav, der er mange, som vil investere, og startups springer frem hver dag, men der vil være nogle af dem, som falder igennem,” forklarer han.

Christian Stadil mener bestemt ikke, at det skal afskrække os fra at blive iværksættere. Der er ingen tvivl om, at Danmark skal have flere iværksættere, men vi skal også være realistiske.

“Vi befinder os ikke i en startup-boble ligesom i 2000, men personligt vil jeg tro, at vi kommer til at mærke korrektion, fordi vi er i en ekstrem situation nu, men det er blot en fornuftig påmindelse,” fortæller han.

Det er over ti år siden, at Christian Stadil fik interesse for tech-startups, og det er ikke første gang, at han overbevisende fortæller, at der hvor han har mødt de skarpeste hjerner – især unge, det er inden for tech-miljøet. Christian Stadil og Hummel går hånd i hånd, men de mange timer og penge som han lægger i startup-miljøet og dets energi og kreativitet, giver i sidste ende rigtig god mening for ham.

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. mw@mickyweis.com'Micky Weis said:

    Stærkt team bag Tattoodo, en case de godt kan være stolte af, vækst mæssigt. Forventer mig meget af Allunite i den kommende fremtid, men synes også Trunkbird har muligheden for at snige sig ind på Gomore segmentet, og Woomio kunne også være en interessant fremtidig spiller indenfor affiliate / blog verdenen. Bliver spændende at følge!

Top