Arkiver

EventsNyhederUngt Tech

Steen Sirian i Odense: I har alverdens muligheder

I anledningen af Global Entrepreneurship Week 2015 inviterede Epi-center til et foredrag med Steen Sirian, hvor han fortalte om nogle af mulighederne for markedsføring, man som iværksætter kan gøre brug af i dag.

Steen Sirian er ikke ny i branchen, når det kommer til den danske startup scene. Han har haft flere projekter kørende og har i 25 år haft eget startup med 50 medarbejdere. Idag arbejder han som stategic planner i kommunikationsvirksomheden Nørgård Mikkelsen.

Hans bedste råd til det publikum, der er dukket op til hans foredrag var: ”Hold jer opdaterede! Vi lever i en tid med et evigt skiftende marked, og det bedste I kan gøre er at være forberedte.”

Flere muligheder end nogensinde før
Steen Sirian kommer ind på, hvordan man som nyt startup i dag ikke nødvendigvis behøver at afsætte et stort budget til markedsføring, da man i større grad kan lave meget arbejde selv.

”Det er ikke længere nødvendigt med dyre reklamer, for det er ikke altid dem, der rammer bedst,” forklarer Steen Sirian.

Han fortæller om alle de muligheder, man har til rådighed og nævner både online tutorials, hjemmefilmede reklamer og online medier, hvor der er rig mulighed for både at markedsføre sig billigt og få online support. Noget så simpelt som en ’out of the box’ video kan samle flere tusinde visninger på onlinemedier og på den måde generere omtale.

Kunsten at uddelegere
Steen Sirian nævner også, at man som iværksætter ikke er tvunget til at gøre alt arbejdet selv. Han anbefaler, at man kan gør brug af nogle de forskellige portaler, der tilbyder alle former for hjælp. På den måde kan man få lavet logo’er, websites m.m. for en brøkdel af det, man normalt skal betale.

Som han siger, er det vigtigste for iværksætteren at have sit produkt eller sin idé på plads– resten kan forbedres hen ad vejen!

Se det slideshow der blev brugt under foredraget her

Skriv et svar