BILA og MiR går sammen i robotkapløbet

BILA indgår samarbejde med Mobile Industrial Robots og bliver dermed en af forhandlerne af den prisvindende MiR100, en mobil logostikrobot.

Arla, Linak, Tulip og mange flere, fokuserer på produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Bila har hovedkontor i Nykøbing Mors og er i top 3 blandt de danske automationshuse.

Mobile Industrial Robots er startet i Odense i forskningsafdelingen på Syddansk Universitet. Virksomheden startede i 2013, og de kunne allerede i 2014 lancere deres populære optimeringsrobot MiR100. Den rivende udvikling har gjort, at MiR allerede har slået igennem på det europæiske marked, og de vender nu blikket mod Nordamerika med planlagt etablering af en afdeling i 2016.

Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA, ser gode fremtidsmuligheder i samarbejdet og mener, at robotten MiR100 vil vise sig at være en værdifuld tilføjelse for deres kunder.

”Vores kunder forventer, at vi kan tilbyde både løsninger, og der bygger på de nyeste teknologier. Her ser vi MiR100 som en mægtig interessant måde at optimere flowet yderligere i mange typer produktion. Desuden passer MiR100 strategisk rigtigt godt i vores forretning, fordi vi har planer om at skalere vores produktforretning rigtig meget,” udtaler Jan Bisgaard Sørensen.

BILA har allerede præsenteret produktet af deres nye samarbejde i form af MiR100 på International Food Contest i Herning Messecenter i starten af november.

Læs også

Top