5 råd til jule e-handlen: Sådan optimerer du dit salg

Online_jul

Julen er sat ind og dermed også højsæsonen for de fleste e-handelsbutikker. Derfor får du nu 5 råd fra Hans-Kristian Bjerregaard fra Clerk.io, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af den ekstra trafik på dit site.

Hans-Kristian Bjerregaard er stifter af Clerk.io, som er et software til webshops. Her møder han dagligt de problemstillinger webshopejere står overfor og han ved at det ofte er salget i julemåneden der afgør om der er sorte eller røde tal på bundlinjen når året går på hæld. Derfor deler han nu ud af sine bedste tricks til at booste salget op til jul.

 1) Det personlige nyhedsbrev
I virkeligheden sætter jagten på at booste dit julesalg allerede ind før, kunderne besøger din webshop. Med et nyhedsbrev, med skræddersyede indkøbsforslag til kunden, vil du nemlig øge chancen for, at flere vælger at gøre deres juleindkøb i din webshop.

Tip:
Jo mere dine kunder føler, at nyhedsbrevet er skræddersyet til dem, jo mere tilbøjelig er han eller hun til at vælge din webshop frem for andre. Formuler mailen som om du skrev til en god ven eller kollega.

2) Optimer din søgemaskine
Hele 30% af dine kunder vil bruge søgemaskinen på din webshop. Men for at din søgemaskine kan fungere optimalt og faktisk være en hjælp for kunderne, skal du sikre dig, at den støtter følgende:

  • Live search (personaliseret til den enkelte kundes shoppingadfærd)
  • Helsætnings-søgning
  • Automatisk stavekontrol

Læs også: 2 nemme trin til succes med SEO – Det tager kun 15 minutter

3) Kundeservice i højsædet
Dine kunder forventer, at du besvarer ethvert spørgsmål vedrørende et produkt eller en service lige så hurtigt og serviceminded som hvis i stod ansigt til ansigt i en fysisk butik. For at imødegå dette behov, skal du sørge for at kommunikere telefonnummer og telefontider tydeligt på dit site, og overveje at indføre en live-chat service.

Læs også: Kvinder vil have god råd og tilbud. Mænd “gør-det-selv” og bruger kundeservice. 

4) Hurtig og pålidelig levering
En af de største bekymringer, dine kunder har, er, hvor vidt deres indkøb vil nå frem inden jul. For at give dem ro i sjælen er det derfor vigtigt, at du er tydelig omkring leveringstiden af produktet. Kunden skal vide, hvornår hun kan forvente at modtage sin pakke, inden hun køber den.

Læs også: Danske webshops bør nytænke deres leveringsform

5) Check-out tilbud
En ting webshops kan lære af supermarkederne er “check-out tilbuds-tricket”. Den lille ekstra ting, man fristes af i køen til kassen, som man egentlig ikke har brug for, men alligevel ender med at købe.

Ved at indsætte produktanbefalinger på indkøbskurv-siden, får du en sidste chance for mersalg.

Tip:
Ligesom i supermarkederne vil dine kunder ikke gøre dyre impulskøb lige inden check-out. Lad det derfor udelukkende være gode tilbud eller gavekort – ting der ikke tager de store overvejelser at lægge i kurven.

Læs også

Top