Hvorfor vælge growth-hacking?

Trendsonline Founders

Fordi det virker! Konceptet er ikke så udbredt herhjemme i Danmark endnu, men det amerikanske marked sværger allerede til det.

Herhjemme er det dog også begyndt at gøre indpas rundt omkring i iværksættermiljøet. Særligt i den københavnske iværksætterfabrik, Founders, er growth-hacking blevet en del af hverdagen i deres nye tiltag, deres growth team.

Founders hyrer “Growth Team”
Growth teamet er operationelle eksperter, som hjælper Founders’ virksomheder med at vækste igennem en specifik eksperimentel marketingviden. Teamet består af en mindre gruppe, som alle har mange års erfaring inden for traditionel markedsføring og online marketing. Fælles er, at de alle har en ekspertise inden for “growth hacking”.

Selvom begrebet “growth hacking” stadig er relativt nyt i Danmark, er det meget udbredt på den amerikanske iværksætterscene. Selskaber som Facebook, Hubspot, AirBnB, LinkedIn og mange flere er begyndt at sværge til fænomenet om at eksperimentere sig til succes.

“Tidligere skulle den markedsføringsansvarlige primært sørge for at få kunderne ind i butikken. Men idag har vi brug for personer, som ikke kun kan få kunder ind i butikken, men som også kan sørge for, at de bliver i butikken og anbefaler den til andre. Vi mener, at marketing og produkt skal ses som en samlet enhed, især hos startups hvor der ikke er tid til at spilde budgettet,” siger Simon Sylvest, Stifter af Founders og Head of Growth Team.

En af de kendte fortalere for dette er Hubspot’s VP of Growth, Brian Balfour som blandt andet er meget kendt for at understrege, at hvad der virkede i går, virker højst sandsynlig ikke om 90 dage, når udviklingen går så hurtigt.

“Et godt eksempel på dette er hvor hurtigt, forbrugerne i dag skifter platforme. Senest med Instagram, Snapchat, Oculus Rift, WhatsApp og Apple Watch blot for at nævne nogle få,” siger Simon Sylvest.

Son of a Tailor ser tydelige resultater
Iværksættervirksomheden Son of a Tailor – en international custom-fit t-shirt producent i Founders portfolio, har i et lille halvt år haft en ‘growth hacker’ til låns fra Founders, og det er noget, som kan mærkes.

“Det er ingen hemmelighed, at vi som et startup selskab ser det som en stor luksus, at have en ‘growth hacker’ tilknyttet vores selskab. Sådanne typer hænger for det første ikke på træerne og vores har allerede leveret 200% vækst i salget.” sig Jess Fleischer, direktør for Son of a Tailor.

Founders estimerer, at de i fremtiden vil ansætte flere ‘growth hackers’ både nationalt og internationalt til deres selskaber, da resultaterne har været over al forventning.

Læs også

Top