Nets går ind i betalingskrigen

De fleste danskeres foretrukne betalingsmiddel er stadigvæk dankortet, men den stigende konkurrence fra Mobilepay og Swipp har presset det velkendte plastikkort. Nu vil Nets være med i betalingskrigen, og lancerer dankort på mobilen.

Det kan diskuteres, om Nets nyeste tiltag kan betegnes som et indspark i betalingskrigen. Omend lancerer Nets en ny betalingsform, som betyder, at dankortet også kan bruges på mobilen.

Det nye tiltag lanceres i samarbejde med Dansk Erhverv og flere danske banker. Men da det også er bankerne i Danmark, der står bag de to mobilbetalingstjenester Mobilepay og Swipp, kan det syntes en smule mudret at navigere rundt i, hvem der står bag hvad. Tiden må vise, hvordan de forskellige services vil komplimentere eller konkurrere mod hinanden.

Flere ønsker at betale med mobilen

Som forbruger bliver Nets nye tiltag en ekstra mulighed. Man kan stadig betale med sit fysiske betalingskort – enten på klassisk vis med indlæsning af kortets chip eller kontaktløst. Flere end 700.000 nye kontaktløse Dankort ligger allerede i danskernes lommer, og mange har prøvet at betale kontaktløst. Fra næste efterår kan man nemt og hurtigt downloade et Dankort og betale med mobilen på samme måde som med det kontaktløse kort.

“Stadig flere forbrugere ønsker at betale med mobilen, når de står i forretningen. Derfor har vi, sammen med detailhandlen, ønsket at udvikle et mobilt Dankort, der vil fungere på de terminaler, som forretningerne allerede anvender i dag.” siger markedsdirektør for Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Dankortet i Mobilepay & Swipp

Nets udvikler en todelt løsning, for at så mange danskere som muligt kan betale med Dankort på mobil. De omkring 2 mio. smartphones, der har en aktiv NFC-funktion – en netværksteknologi til kommunikation over små afstande – kan bruges til betaling ligesom de kontaktløse kort.

”Dankort er danskernes foretrukne betalingsmiddel, og en af styrkerne er, at næsten alle har et på lommen, og stort set alle forretninger tager imod Dankort. Derfor er det vigtigt for os, at betaling med Dankort på mobilen i det videst muligt omfang kan ske på det terminal-udstyr, som forretningerne har i dag,” siger markedsdirektør for Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Nets regner dog ikke med at udvikle sin egen app, men vil levere en løsning, der kan bruges i andre apps, som eksempelvis e-wallets, Mobilepay eller Swipp. Det nye tiltag kommer umiddelbart på mobilen til efteråret 2016.

Skrevet af

Læs også

Top