Fintech kan skabe mere end 5000 jobs

CFH Group

En analyse fra Oxford research og Rainmaking Innovation peger på et massivt vækstpotentiale for finansiel teknologi, også kaldet Fintech i Danmark.

Den danske Fintech sektor står allerede for mere end 14.000 jobs, men har nu mulighed for at vokse intensivt gennem en ambitiøs og målrettet indsats fra både offentlige og private aktører inden for Fintech. Ifølge analysen har sektoren potentialet til at vokse med 5000 nye jobs.

Analysen er lavet på opfordring fra et samarbejde mellem offentlige og private instanser, bestående af Københavns Kommune, Finansforbundet, Finansrådet, Saxo Bank, Nets, BEC, TRYG, DJØF og CFIR. Den præsentere en gennemgribende analyse af vækstpotentialet inden for Fintech i Danmark og giver detaljerede fremadrettede anbefalinger, til at opnå den vækst.

Fokus på startups
Analysen peger på vigtigheden af, at fokusere en del af energien og kapitalen på at styrke Fintech startup- og innovationsmiljøet i Danmark. Dette vil bidrage til en mere kvalificeret arbejdsstyrke samt tiltrække kvalificeret international arbejdskraft til feltet.

For at gøre dette, er de forskellige aktører inden for Fintech nødt til at arbejde målrettet sammen. Finansforbundet tager analysen meget alvorligt.

”Analysen viser, at vores vision i Finansforbundet for at skabe jobs, vækst og innovation, ved at fokusere på Fintech var rigtig. Men den viser også, at der er brug for, at vi trækker i arbejdstøjet og handler – ikke blot parterne bag analysen, men alle lige fra de store finansielle virksomheder, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer til Finanstilsynet og ikke mindst regeringen, hvis vi ikke skal gå glip af de mere end 5000 jobs”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Læs også

Top