Arkiver

NyhederSustainable Tech

Fond dykker ned i spildevandet

Markedsmodningsfonden øremærker 16,5 millioner kroner til udførelse af den bedste ide til udvinding af ressourcer fra spildevand.

Markedsmodningsfonden er gået ind i arbejdet med at finde på nye måde at udnytte potentialet i spildevandshåndtering- og udvinding. De er sammen med DANVA – Dansk Vand – gået ind i et partnerskab med otte vandforsyningsselskaber for at åbne op for nye muligheder og input.

Partnerskabet inviterer private virksomheder til at stille med deres bedste bud på en innovativ og bæredygtig løsning til at udvinde mest mulig energi og værdi fra spildevand.

Over 16 millioner kroner til at føre ideen ud i livet
Markedsmodningsfonden har sat en stor pose penge til side for at finansiere jagten på den bedste ide. Jagten tager form af en konkurrence, hvor der udvælges fem forslag til at lave et forstudie i et halvt år. Efter det halve år udvælges tre af de fem til at gå videre til et to-årigt projekt, hvor ideerne skal udvikles og testes. Partnerskabets vandselskaber deltager ved at stille ekspertise og faciliteter til rådighed for de forskellige deltagende virksomheder.

Der er flere fordele ved at fokusere på ressource-udvinding fra atypiske kilder. Det er bæredygtigt for miljøet at håndtere og gennemarbejde spildevandet, men det er samtidigt også en overset kilde til indkomst, for dem, der kan finde ud af at høste værdierne. For der er nemlig værdi i spildevand – det indeholder mange eksempelvis ressourcer som energi og mineraler.

1 kommentar

Skriv et svar