Bownty har fordoblet teamet i 2015

Bownty er i vækst, og en investering på 25 millioner kroner i efteråret 2015 har muliggjort en udvidelse af lederteamet og et øget marketingsbudget. Derfor ansætter Bownty nu Peter Weinreich som ny CMO per januar 2016.

Peter Weinreich skal varetage rollen som Chief Marketing Officer hos den danske startup virksomhed Bownty, der samler, sorterer og formidler deals fra over 100 dealsites i cirka 1200 byer i Europa.

”I de sidste fem år har Bownty gennemgået en stor udvikling, og med en vækstplan, der blandt andet inkluderer indtræden på et nyt marked hver tredje måned, så er der lagt i støbeskeen til en spændende rejse. Bownty har et ungt og stærkt team, og jeg ser frem til at arbejde sammen med hele holdet,” udtaler Peter Weinreich.

Den mangeårige erfaring, Peter Weinreichs bringer med sig fra spil-verdenen, skal bidrage til at accelerere Bowntys vækst både nationalt og internationalt.

Bownty har vokseværk
Siden Bownty blev etableret, er det gået stærkt for virksomheden, som i efteråret kunne offentliggøre en investering på 25 millioner kroner. Derudover har Bownty på kun et år mere end fordoblet medarbejderantallet, der i dag tæller knap 40, og det er netop kombinationen af en voksende organisation og et øget marketingbudget, der har ført til ansættelsen af Peter Weinreich som ny CMO.

”Bownty gennemgår i øjeblikket en stor vækstfase, og timingen er helt rigtig i forhold til at fokusere vores marketingaktiviteter yderligere. Derfor er jeg naturligvis meget glad for at få Peter ombord, og jeg føler mig overbevist om, at Peter er det helt rigtige match til Bownty. Han medbringer stor erfaring og solide kompetencer inden for at opbygge et internationalt brand og er tilmed datadrevet i sin tilgang til arbejdet, hvilket er essentielt for os,” afslutter stifter og CEO i Bownty, Steffen W. Frølund.

Læs også: Bownty rejser serie A-investering på 25 millioner kr.

Læs også

Top