Sådan kommer du i New York Times, Forbes og +100 andre aviser.

Jens Jakob Andersens startup RunRepeat er på blot et års tid blevet nævnt i hundredevis af danske og internationale aviser. Her giver han et indblik i, hvad han gjorde for at få journalisternes opmærksomhed.

Jens Jakob Andersen er stifter af verdens største anmeldelsesside inden for løb – RunRepeat.com. Han og RunRepeat har været nævnt i Fox News, The Independent, The Guardian, Wall Street Journal, New York Times, MSN, Yahoo News, Washington Post, El Pais, O Globo, Forbes og mere end 100 andre aviser og magasiner.

I dag deler Jens Jakob sin case med os på Trendsonline. Ordet er dit Jens Jakob.

I august 2014 købte jeg domænet RunRepeat.com. I dag efter 12 måneder har siden flere besøg end respekterede sider som børsen.dk, business.dk og information.dk målt i unikke månedlige besøg.

Jeg har brugt 0 kroner på markedsføring, og jeg har ikke gjort noget, du ikke kan gøre. For 12 måneder siden vidste jeg tæt på ingenting om PR, men vurderede det kunne være RunRepeat’s måde at vækste på kombineret med sprødt indhold.

I dette post vil jeg vise dig konkrete eksempler og læringer på, hvordan jeg har pitchet journalister, som jeg håber, du bliver inspireret af.

Læring #1: Et nej er det næstbedste svar du kan få på en præsentation
Per Munch er motionsredaktør hos Politiken (en glimrende en af slagsen). Han var den første journalist, jeg præsenterede for: ”Ny undersøgelse: Triatleter disponerer kræfterne forkert”. Jeg tilbød eksklusivret, hvilket jeg på alle måder anbefaler. Nedenfor er min præsentation.

Per_Munch (1)

Per sagde pænt nej tak til historien, hvorefter jeg begår en stor fejl ved blot at acceptere et ”nej tak”.

Per (1)

Et nej er langt bedre end intet svar. Et nej er en mulighed for 1) at få feedback og 2) at få skabt en relation (som er alfa og omega).

Læring #2: Timing…
Per viderefører samtalen, hvorefter jeg hurtigt begår næste fejl. Per skriver, at historien ville være sjov op til et Ironman-stævne og ikke her efter et stævne.

Pitch en historie om de bedste Gay-Parade kostumer 6 måneder efter Gay Parade, og du har ikke en chance. Gør det på dagen, og du kan ikke undgå at komme i aviserne. Timing er nødvendigt.

Efter 11 emails med Per havde vi sammen skabt en ny historie på Politiken: Kvinder løber klogere halvmarathon, som blev publiceret på dagen for verdensmesterskaberne i halvmarathon i København (timing).

Læring #3: Aldrig send en email … Ring!
Jeg kan gøre denne læring ganske kort. Jeg har ringet til (og fået fat på) 10 journalister. 5 af dem har bragt den historie, jeg har præsenteret. Hit raten på email nærmer sig ikke en tiende-del af den på telefon.

Ring!

Ps. At jeg fortsat sender emails, forstår man ikke helt :-)

Læring #4: Opfølgning er vigtigere end introduktionen
Nedenfor ser du et billede af en typisk mail-korrespondance med en journalist. Jeg sender en præsentation. Intet svar. Følger op et par dage efter. Intet svar. Jeg følger op en uge senere. Et svar tikker ind. Jeg svarer. Intet svar. Jeg følger op osv.

1 (1)

Læring #5: It’s a numbers game
Jeg fik smag for mere efter at være kommet i en række medier i Danmark (kan du læse/høre mere om her). Nu hvor RunRepeat.com er internationalt, kunne det give mening at lave verdens største marathonundersøgelse.

Min assistent indsamlede data på journalister, og efter kort tid udkom den første undersøgelse i Washington Post med titlen Marathons and male egos og The Guardian med titlen Women are better runners than men, says research.

Mange medier fulgte trop, og undersøgelsen endte med at give omtale i +50 forskellige aviser rundt omkring i verden.

Wall Steet Journal (WSJ) og New York Times (NYT) havde dog skrevet om et lignende emne tidligere, og ønskede derfor ikke at gå videre.

Jeg fulgte op med en ny undersøgelse, hvor jeg sammenlignede marathon performance i verdens største lande. Historien er genial, fordi der vil altid være vindere og tabere, og fordi der altid vil være en naturlig konkurrence mellem lande. Hvem er hurtigst? USA eller Canada?

Den kom i WSJ med titlen Boston Marathon – which countries have the fastest recreational runners? Og I NYT med titlen The world’s fastest recreational runners. The Independent fandt vinklen islandic women run faster than british men, som mange andre aviser arbejdede videre på. I alt rundede studiet +70 aviser og magasiner.

Lang historie kort…
Det kan godt være, at RunRepeat’s fokus er at samle anmeldelser af løbesko og sørge for, at du som forbruger ikke køber endnu et par dårlige løbesko (tjek vores ranking lister), men det har ikke hindret os i at lave undersøgelser om et emne, vi overhovedet ikke beskæftiger os med.

Jeg er overbevist om, at du kan gøre det samme. Hvis du har læst den her artikel, er du allerede klogere, end jeg var for 1 år siden.

Læs også

2 kommentar

  1. kim@wphosting.dk'Kim Boldig said:

    Hallo, en super artikel, var noget der satte de små grå igang, jeg vil helt sikkert tænke over dine vise ord når jeg laver markedsføring fremover, tak for alle tips & tricks.

Top