Alle danske webshops skal linke til denne side om en måned

Den 15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere, det skriver Computerworld d. 13 januar.

Betegnelsen ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

Forbruger Vs. Virksomhed
For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter d. 15.februar, når det nye klagesystem er i luften. Leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Aren tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop.

Indtil vi har informationssiden på plads er lovens §§ 4 og 5 relevant kilde, lyder et tweet fra Forbruger Europa.

Læs mere om ODR og de nye retningslinjer på Computerworld her.

Skrevet af

Læs også

Top