4 tips til nye iværksættere: Brug sælgergenet

Tips til nye iværksættere fra Søren Malmskov fra AutoOffer

Søren Malmskov er sælger, ejer, direktør og idemanden bag AutoOffer, der fungerer som matchmaker mellem forbrugere og bilforhandlere. Han startede virksomheden AutoOffer i 2013, og startuppet har i det forgangne år modtaget en millioninvestering. Her er hans tips til nye iværksættere.

Hvis du mødte dig selv for 10 år siden, hvilke råd ville du så give dig selv? Vi har spurgt manden bag AutoOffer, Søren Malmskov. Her er hans 4 bedste råd.

1. Brug dit sælgergen
Søren er sælger med stort S, og han råder til, at man som nyudklækket iværksætter bruger sit sælgergen, men samtidigt lytter til feedback – også selvom det kan være irriterende.

”Snak med alt og alle om din idé – for du skal jo være sælger til at starte med. Præsenter for mulige kunder, partnere, brugere og interessenter. Feedback er noget så irriterende, når man er forelsket i sin egen idé, men det er godt med et virkelighedstjek. Lyt og lad være med at forsvare din idé. Den dag du stopper med at lytte, ændre og udvikle, dør din idé med din ignorance. Det har jeg set mange eksempler på,” udtrykker Søren Malmskov.

2. Start op hurtigst muligt
Start virksomhed hurtigst muligt. Hvis du har en god idé, så er det med at komme ud af starthullerne, eller vente til du finder et hul i markedet. Søren forklarer, at risikoen for at nogen hører om din idé, og vælger at lave det samme er cirka lige så stor som chancen for at vinde i Lotto.

3. Økonomisk kapital er et godt udgangspunkt
Når du vil starte virksomhed, er du altid bedre stillet, hvis du har penge på lommen. For Søren Malmskov er essensen af at være iværksætter, at du skal have råd til at være iværksætter. Han fortæller, at der for unge mennesker er rigeligt med sikkerhedsnet og tid i fremtiden til at kunne tjene nye penge.

”Har du ingen, så tjen dem, spar op og sats. Du har et helt liv til at tjene penge, og som ung har du såvel et sikkerhedsnet i dine forældre, SU, og ikke mindst den tid, du har til at tjene nye penge,” lyder det fra Søren Malmskov.

4. Sæt dig ind i SKAT
SKAT er, ifølge Søren Malmskov, alle iværksætteres største fjende. Derfor er hans fjerde og sidste råd, at du sætter dig grundigt ind i SKAT og alle de benspænd, du kan møde hos SKAT på din vej som iværksætter.

Læs også: AutoOffer: “Giv dig tid til at finde den rette investor”

Skrevet af

Læs også

Top