Arkiver

CloudNyhederSoftware

Sepior beskytter dine data og EU støtter med millioner

data sikkerhed - sepior beskytter dine data

Sepior har tidligere fået en investering af danske SEED Capital og Pre-Seed Innovation. Løsningen beskytter dine data og annoncerer nu, at de har modtaget et to-cifret millionbeløb fra en EU-pulje – noget der ikke sker ofte. Hvad er det, de kan, der tiltrækker EU midler i den størrelsesorden?

Sepior er et dansk startup fra 2013, med rødderne solidt plantet i Aarhus. Startuppet tilbyder løsninger inden for ‘cloud encryption’, så organisationer kan føle sig sikre på fortroligheden, når de deler information i deres cloud-system.

Nu har de så sikret sig en saltvandsinsprøjtning på 18 millioner fra en EU-pulje til små og mellemstore virksomheder. Det er ikke en lille bedrift, idet kravene for at komme i betragtning til EU-midler ofte er hårde.

18 millioner kostede mange mandetimer
Sepior bekræfter da også, at det har været et langt sejt træk. Ikke alene tager det lang tid og kræver mange ressourcer og mandetimer, men derudover er der meget få, der rent faktisk klarer sig igennem nøglehullet.

“Vi er, så vidt jeg ved den eneste danske IT-virksomhed, der er kommet gennem det specikke EU-program SME Instruments, fase II, på trods af at der er mange, der søger,” siger serieiværksætter og business angel Nicolaj Højer Nielsen, der er medstifter af Sepior.

Men han siger også, at kravene er skrappe, selvom det har været både hårdt og tidskrævende for teamet at udforme ansøgningen til en pulje, hvor der er mange om buddet, så anså de muligheden for støtte i den to-cifrede millionklasse som en mulighed, der er det hele værd.

“Alene det, at vi er kommet gennem nøglehullet, er jo også et godt signal til fremtidige partnere, kunder og medarbejdere om, at vi har noget helt unikt,” siger medstifteren, der anser de friske millioner som en blåstempling.

Læs også: Serieiværksætter Nicolaj Højer Nielsen: Sådan får du funding

Et team der vil løse data (u)sikkerhed
Nicolaj Højer Nielsen mener selv, at de kom gennem screeningsprocessen, fordi deres produkt fokuserer på noget så problematisk som beskyttelse af information i cloud-tjenester. For med alle de sensitive data der lægges op, så kan det skabe problemer for både virksomheder, forbrugere og stater, hvis cloudtjenester hackes.

Og selv om udbyderne gør, hvad de kan, så er det desværre noget, der sker oftere, end man tror, mener iværksætteren. Netop derfor erklærer Sepior, at de beskytter dine data.

“Vi har en virkelig unik teknologi, som er udviklet af nogle af de fremmeste krypterings-eksperter i verden,” siger han og mener, at netop usikkerhed omkring datasikkerhed er årsagen til, at Sepior er i søgelyset.

En af Sepiors medstiftere er professor Ivan B. Damgaard, der er bredt anderkendt som en af de førende forskere i verden på området – hans artikler er citeret mere end 15.000 gange af andre forskere.

Nicolaj Højer Nielsen selv er serieiværksætter, og er blandt andet medstifter af den danske it-sikkerhedsvirksomhed CodeSealer, som har udviklet en løsning, der beskytter blandt andet netbanker mod hacking. Han var også en af de første, der opdagede – og investerede – i Recon Instruments, der sidste sommer blev opkøbt af giganten Intel.

Læs også: Sepior får investering til at beskytte cloud-data mod hacking

Skriv et svar