Deemly-stifter: Deleøkonomi skaber et tættere fællesskab

Deemly, Sara Green Brodersen, Iværksætteri

Deemly-stifter, Sara Green Brodersen fortæller her, hvorfor hun mener, deleøkonomi er godt for ikke bare pengepungen, men hele vores kultur.

I en kultur hvor vi konstant producerer nyt, smider ud, køber nyt, smider ud og starter forfra, er en modtendens ved at vokse sig stærk. Vi vil tilbage til andelstanken, kollektivet, foreningslivet – vi vil gerne deleøkonomien.

Deleøkonomi giver en form for frihed, som stifter af ‘reputation sitet’ Deemly, Sara Green Brodersen, finder tiltrækkende blandt flere andre fordele.

“En af de vigtigste præmisser for deleøkonomi er jo, at vi deler i stedet for at producere nyt, og det er selvsagt godt for miljøet. Ofte er de nye delealternativer billigere og derfor giver det mulighed for at spare penge. Jeg tror også på, at når vi bruger deleøkonomi mere, så fordrer det en kultur, hvor vi tænker på hinanden som ressourcer, hvilket skaber et tættere fællesskab,” siger hun.

Stor fan af Airbnb
Men som deleøkonomien vokser i Danmark, er det også vigtigt, at man føler sig tryg i sine interaktioner. Det er det, Deemly kan hjælpe med, og som vil gøre det mere gennemsigtigt på tværs af platforme at bruge samkørsels-apps eller leje lejligheder hos andre.

“Jeg er ofte blevet mødt af holdningen, “Jeg skal ikke have fremmede til at køre i min bil eller bo i min lejlighed”, men selvom det er fremmede, behøver de jo ikke være farlige,” fortæller Sara Green Brodersen.

Det stod klart for hende, at de deleøkonomiske platforme havde et problem, som hang uløseligt sammen med brugerne.

“Selvom der er anmeldelser og andre værktøjer på de fleste platforme, så skal brugerne starte forfra hver gang, de starter et nyt sted,” siger hun.

Derfor gav det for hende god mening at starte Deemly, hvor brugernes samlede anmeldelser er ét sted.

“Vi vil skabe tillid blandt brugerne i deleøkonomien og dermed skabe vækst for den og platformene. Det er geniale koncepter, og ofte er prisen og brugervenligheden langt bedre end de traditionelle koncepter. Jeg glæder mig virkelig til, der kommer mere af det i Danmark,” siger hun.

Skrevet af

Læs også

Top