Arkiver

EventsNyhederUngt TechVenturekapital

Amerikansk fundraiser skal gøre 17 millioner kroner til 1 milliard

Foreningen WeLoveStartups elsker visionær nytænkning, drømme og ikke mindst iværksættere. Nu vil de “Fundraise Danmarks Fremtid” via et storstilet fundraising event.

For 17 millioner kroner kan 254 af Danmarks mest passionerede iværksættere omsætte for over 1 milliard kroner. Derfor afholder den Århusbaserede forening WeLoveStartups, nordens første live fundraising-event for iværksættere den 16. marts. Her kommer de mest lovende startups til, at få muligheden for at møde de mest indflydelsesrige og succesfulde eksperter, investorer og iværksætter-netværk.

Kloge penge til talentfulde startups
WeLoveStartups arbejder på at forøge og forbedre antallet af succesrige iværksættere i Danmark. Dette sker via uddeling af kloge opstartslegater til iværksættere, der kan påvise stor gavn deraf, samt efterfølgende eksponering af deres fremgang.

“WeLoveStartups bygger på “Pay it forward” princippet, hvor formålet er at gøre fremtidens iværksætterstjerner i stand til omgående at eksekvere på deres innovative forretningsidéer,“ lyder det fra Jakob Rosenberg Breddam, Direktør i WeLoveStartups.

Derudover er WeLoveStartups med til at støtte og skabe initiativer, der holder iværksættere på rette spor, samt arbejder for at forbedre vilkår og rammebetingelser, så iværksættere kan optimere deres potentiale, og opnå endnu større værdiskabelse til gavn for det danske samfund.

Nu vil de altså gøre op med den tendens, der ifølge foreningen, har gjort sig gældende i det danske iværksættermiljø- nervøsiteten over at fejle. De mener, at det danske iværksættermiljø oplever for lidt vidensdeling, for få investorer, der tør tage chancen og endeligt alt for utilgængelig startkapital.

”Det er utroligt positivt at initiativer som WeLoveStartups springer frem, da det er en vigtig vej mod at skabe flere nye succesfulde virksomheder, som kan sikre vores fremtidige velstand,” siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Små penge kan gøre en kæmpe forskel
WeLoveStartups oplever, at der kan opnås et betragteligt afkast af selv en lille kapitalindsprøjtning. Deres tal viser, at en pengepulje på 68.000 kroner til en gennemsnitsansøger, kan vokse sig op til en omsætning på 4,2 millioner kroner. Det mener de dog også skyldes deres ansøgere, som generelt sætter et højt niveauet.

Men det er ikke kun penge, der følger med et legat fra WeLoveStartups. Udover pengene får det vindende startup også tilknyttet en ekspert-mentor, adgang til et erfarent og vidtstrakt netværk, samt landsdækkende omtale.

Eksempler på startups under WeLoveStartups vinger, er eksemplevis Lix, Farm Backup og Go Play Dot. De fortæller at hjælpen fra WeLoveStartups har gjort, at de er meget tæt på at slå igennem på de store markeder.

“WeLoveStartups er ikke bare blinde investeringer, men kloge penge, da de også kommer sammen med mentorer, ekspertvejledning og netværk, der gør iværksætterfællesskabet stærkere,” lyder det fra Jakob Rosenberg Breddam.

Læs også: Tre spirende startups modtager “klogt” legat

Aarhus danner rammen
Eventet finder sted den 16. marts på INCUBA Navitas i Aarhus og vil præsentere seks udvalgte finalister blandt de 250 ansøgere. De seks finalister skal så præsentere deres bedste pitch foran 60 erfarne fagscreenere, før de stilles for den seks mand høje ekspertjury. Alt dette sker foran de 300 inviterede gæster, der udover at kigge på, også er med til at generere yderligere fundraising, live under eventet.

Målsætningen for “Fundraise Danmarks Fremtid” er sat til 300.000 kroner

1 kommentar

Skriv et svar