Arkiver

BusinessNyhederSoftware

Efter Onfone, Mofibo og Fullrate: Nu skal de stifte nyt mobilselskab

nyt mobilselskab

Forestil dig to iværksættere med erfaring, der er trætte af den traditionelle idé om et mobilselskab, og som nu melder ankomsten af et nyt mobilselskab til april. Det er erfarne herrer fra Onfone, Mofibo og Fullrate, der står bag, og det tyder på, at det nye initiativ kan bryde med de traditionelle rammer på markedet.

Mobilselskabet har været i støbeskeen i et stykke tid nu, og går bag navnet Plenti. Bag selskabet gemmer sig to store kanoner, som hver for sig har samlet store erfaringer. Nu har de slået hovederne sammen, og det tyder på et spændende samarbejde. Det er Onfone-stifteren og manden bag bogtjenesten Mofibo, Morten Strunge, der sammen med tidligere adm. direktør for Fullrate, Peter Mægbæk, har valgt at stifte Plenti.

På nuværende tidspunkt vides der ikke meget om selskabet, end at en lanceringen forventes til april. Der foregår dog mange konspirationer om, hvorvidt Plenti vil bryde med de traditionelle konventioner. Det vil sige at træde ind på markedet med andet end blot fokus på langt bedre priser end konkurrenterne. Se blot på teaseren fra plenti.dk:

”Danmarks nye underholdningstjeneste, hvor kunderne får adgang til masser af digitale tjenester og et mobilabonnement til én samlet stærk pris.”

Markedet for mobiltelefoni ændrer sig
Markedet for mobiltelefoni har længe handlet om bedre priser og bedre produkter, men markedet er så småt begyndt at bryde med den traditionelle tænkning.

Med TELMORE Play, har Frank Rasmussen allerede bidraget til en markant omvæltning af markedet. Med TELMOREs effektive online platform, skete der nemlig en revolution i hele branchen, som gjorde det muligt at anvende mobilselskabet til at afdække mange andre behov end blot telefoni.

Et indlæg på Linkedin fra iværksætter og stifter af Onomondo, Michael Bak, har forventninger om en ny trend på markedet. Michael Bak taler om et All You Can Eat-abonnement, hvor forbrugerne kan streame uden forbrugsgrænsen, som gør sig gældende hos mobilselskaberne i dag.

Han forudser, at hvis Plenti spiller sine kort korrekt, kan det ligne et opbrud med det traditionelle marked, og kan derfor blive en seriøs konkurrent for de store selskaber. Læs hans indlæg her.

Skriv et svar