København er Europamestre i udenlandsk kapital

Penge-kat

Financial Times har kåret København som den europæiske by, der har den bedste strategi for at tiltrække udenlandsk kapital.

København er blevet kåret som den europæiske by med den bedste strategi for at tiltrække udenlandsk kapital af Financial Times’ Foreign Direct Investment (FDI) – Global Cities of the Future.

Kåringen er baseret på kvalitative ansøgninger indsendt til Financial Times af 44 større byer over hele verden og derefter vurderet af FDIs dommerpanel. Kategorien for FDI-strategier er en lidt særlig kategori, da den ikke som sådan siger noget om hvordan situationen er på nuværende tidspunkt, men nærmere kan fortælle noget om potentialet for at tiltrække udenlandske investeringer.

København ligger også i spidsen på menneskelig kapital og livsstil, som parametre der kan tiltrække investorer til byen.

På globalt plan er det Kæmpebyerne Singapore, Hong Kong og London der scorer højest på evnen til at tiltrække udenlandsk kapital.

Du kan få et overblik over vinderne af Global Cities Awards 14/15 her.

Læs også

Top