Kronprinseparret promoverer danske virksomheder og grønne tiltag i ørkenstater

Kronprinseparret Trendsonline

Lige nu er Kronprinseparret del af en delegation, der skal fremme danske virksomheders position i ørkenstaterne Saudi Arabien og Qatar. Målet er at bane vejen for dansk medvirken i udviklingen af bæredygtige industrier, energiløsninger og byudvikling i området.

Kronprinseparret og Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen deltager i de kommende dage i et erhvervsfremstød i Saudi Arabien og Qatar, hvor han sammen med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og udenrigsminister Kristian Jensen vil søge at fremme danske virksomheders muligheder og bane vejen for nye danske løsninger. Saudi Arabien tørster, ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet, efter grønne løsninger, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer.

“Danske virksomheder er i verdenseliten, når det gælder de grønne bæredygtige løsninger, som Saudi Arabien tørster efter i disse år. Hver indbygger i Saudi Arabien bruger i dag tre gange mere energi end gennemsnittet i resten af verden. En hastigt voksende befolkning kombineret med en rekordlav oliepris og stigende afhængighed af egen olie betyder, at tidspunktet for at præsentere danske miljø- og klimarigtige løsninger er helt rigtigt. Her har danske virksomheder nemlig stærke kompetencer, som det er mit indtryk, at Saudi Arabien er stærkt interesserede i,” udtaler Troels Lund Poulsen.

Formålet med besøget er at hjælpe danske virksomheder med markedspleje i Saudi Arabien, der står over for milliardstore investeringer i bæredygtige industrier, energiløsninger og byudvikling.

Sammen med Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary er en erhvervsdelegation på 44 danske virksomheder samt Dansk Industri og Landbrug Fødevarer med på turen. Udover grønne løsninger fokuseres der under besøget også på eksport af danske fødevarer og sundhedsydelser.

Læs også: Det kræver en ambitiøs energi-politik at fastholde Danmarks styrkeposition

Læs også

Top