Just Eat indtager Latinamerika med 140 millioner kroner

Just_eat_trendsonline

JustEat spenderer knap 140 millioner og køber sig ind på det latinamerikanske marked. Det sker gennem overtagelsen af flere mindre leverandører fra den asiatiske pendant Foodpanda og dennes Berlin-baserede investor, Rocket Internet.

Det ti år gamle danske startup, Just Eat er allerede globalt dækkende, med service i Storbritannien, Danmark, Canada, Frankrig, Australien og New Zealand. Nu vil de så også være tilstede i henholdsvis Spanien, Italien, Mexico og Brasilien. Selvom de køber konkurrenten Foodpanda ud af det sydamerikanske marked, så er tonen god. Ralf Wensel, medstifter og CEO i Foodpanda udtaler til VatorNews, at ved at trække sig ud af Latinamerika, kan de fokusere mere på at holde deres førerposition i henholdsvis Asien, Mellemøsten og Østeuropa. På den måde kan de dirigere deres ressourcer mod vækst og udvikling af deres produkt.

Foodpanda er placeret i Berlin og er opstået med støtte fra Rocket Internet, der både fungerer som et netværk og en venture capital organisation. De fokuserer på at op- og udbygge internetbaserede virksomheder. Rocket Internet startede i 2007 og har en mission om at blive den største internet platform uden for USA og Kina.

Ronny Kerr fra VatorNews påpeger, at han ser Just Eats investering i Latinamerika som en kilde til fremtidig vækst, både nu og i årene, der kommer. Han oplever dog ikke tegn på interesse fra det danske startup, i at ekspandere til det amerikanske marked, hvilket, han mener er et klogt træk. Men hvis de i fremtiden skulle have lyst til at forsøge sig med USA, så forestiller han sig, at det kommer til at foregå på samme måde, som de gør med Latinamerika- ved at opkøbe mindre, lokale virksomheder og skabe sig en legitimitet på den måde.

Læs også

Top