Drinkster sælger deres aktier til nye ejere

Drinkster_Trendsonline

Jesper Buch og stifterne af Drinkster er blevet enige om, at skifte ejerkredsen i selskabet ud. Beslutningen kommer ikke efter uenigheder blandt holdet bag, men efter ønske om nye udfordringer.

I fire år har teamet bag Drinkster.dk solgt drink deals til danskerne, men nu har ejerskabet skiftet hænder. Det er sket som følge af et ønske om nye udfordringer fra stifternes side – og altså ikke fordi investor Jesper Buch har skiftet de tre stiftere ud, som man kunne læse i Børsen.

”Jesper har ikke smidt os ud. Rent juridisk kan han ikke, da han sidder på en minoritetspost. Men han vil heller ikke. Det var en fælles beslutning, vi traf, da vi følte, vi var kommet dertil, hvor det gav mening at finde nogle til at tage over,” siger Mads Lund, en af stifterne bag Drinkster.

En god rejse

Sammen med Mads Schjølin og Henrik Lysgaard startede han Drinkster.dk i januar 2012. Samme år vandt de Best Danish Student Start-up fra Nordic Startup Award og i december modtog de en stor investering fra Jesper Buch.

”Det har været en god rejse at arbejde sammen med mine tidligere partnere, hvor vi sammen har skabt en forretning med interessante fremtidsmuligheder. Stifterne har valgt at gå nye veje, og jeg ser frem til at følge det nye teams kamp for at skabe fortsat værdi for Drinksters medlemmer og partnere,” udtaler Jesper Buch i en pressemeddelelse, Drinkster udsendte mandag den 29. februar. Jesper Buch har også taget til Facebook, for at forklare, at “det er en iværksætters pligt at sende et selskab videre til nyt blod, hvis man ikke føler top motivation mere – og længere er den ikke.”

Jesper Buchs kommentar på Børsens artikel 26. Februar

Jesper Buchs kommenterede på sin Facebookside den 26. Februar på Børsens artikel

Positivt regnskab og masser af medlemmer

I dag tilbyder Drinkster drink deals til over 50.000 medlemmer i over 20 danske byer, og seneste regnskabsår leverede de et positivt regnskab på knap en kvart million kroner. De har altså tjent gode penge og nået både break even og omkring 10 procent af målgruppen, siger Mads Lund, der nu giver stafetten videre til blandt andre den nye direktør, Ole Holdgaard, som er tidligere eksportchef i Just-Eat.

Læs mere om Drinkster her: Natklubkonceptet Drinkster.dk modtager officielt investering fra Jesper Buch

”Hvis vi ikke kunne køre det fuldtid, måtte vi finde nogle andre, der kunne gøre det, som Jesper sagde, og det synes vi jo, at vi skulle,” siger Mads Lund og fortsætter:

”Vi er alle sammen gode venner og har kæmpet sammen i flere år. Der er ikke noget om, at vi er blevet uvenner eller har været utilfredse med hinandens arbejde. Det var os selv, der initierede et ejerskifte.”

De tre stiftere er alle i gang med deres nye projekter, men Jesper Buch og Casper Blom fortsætter som investorer i ejerkredsen.

Skrevet af

Læs også

Top