Verdens største Venture Capital konkurrence kommer til Danmark i dag

Konkurrence Trendsonline

I dag afholdes den Nordeuropæiske finale i konkurrencen Venture Capital Investment Competition. Det er første gang, at den verdensomspændende konkurrence finder sted i Danmark.

Venture Capital Investment Competition er en international studenterorganisation, der har til formål at fremme kendskabet til iværksætteri og Venture Capital. Til finalen kommer blandt andet Venture Capital investorer, der har været med til at udvikle virksomheder som Spotify, Trustpilot, Vivino. Autobutler og Endomondo.

Konkurrencen er en åben case competition for studerende, der simulerer en rigtig Venture Capital proces. Processen foregår med rigtige startups, der aktuelt søger investorer og kapital. De studerende agerer som investorer og vil blive bedømt af et dommerpanel med en solid erfaring fra branchen.

Venture Capital Investment Competition er en global organisation, som 78 skoler på tværs af 13 lande og 3 kontinenter er en del af. Til finalen i København deltager vinderholdene fra Cambridge University, Erasmus University of Rotterdam , Imperial College London og IESE Business School Barcelona.

Læs også

Top